Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Autentisk motherfucker-rock

Updated
Autentisk motherfucker-rock

The Datsuns middelmådige plader stod i skyggen af bandets sprudlende nærvær og autentiske indlevelse i rockmusikkens sjæl, da de onsdag aften gav en overbevisende og god koncert i hovedstadens Kødby.

Kunstner
Spillested
Dato
12-11-2014
Genre
Trackliste
1. Caught in the Silver
2. Sittin' Pretty
3. Yeah Yeah Just Another Mistake
4. Bad Taste
5. Bullseye
6. Gold Halo
7. Claw Machine
8. Goodbye Ghosts
9. Harmonic Generator
10. That's What You Get
11. Creature of the Week
12. Somebody Better
13. Emperor's New Clothes
14. Looking Glass Lies
15. MF From Hell
16. Gods Are Bored
17. Who Are You Stamping Your Foot For?
18. Stuck Here For Days
19. Axethrower
20. Maximum Heartbreak
21. Fink For The Man
Koncertarrangør
Karakter
4

Fremtiden så lys ud for The Datsuns, da de udsendte deres fremragende debutplade. Rendyrket rock skåret ind til benet med simple riffs, sprudlende soli og en hæsblæsende, skrigende vokal fra frontmand og bassist Dolf de Datsun.

Men det var som bekendt, i hvert fald for de læsere, der ikke har glemt bandet, tilbage i 2002.

Efterfølgende er det blevet til fem mere eller mindre uinteressante plader, hvor den spritnye ’Deep Sleep’ tangerer den totale ligegyldighed. At man på Wikipedia ikke engang kan finde separate artikler om den nye udgivelse og forgængeren ’Death Rattle Boogie’ – produceret af The Hellacopters' Nicke Andersson – vidner også om en total mangel på interesse fra omverdenen, og at bandet har reduceret sig selv til en parentes på nutidens rockscene. Så det kom heller ikke som en overraskelse, at den new zealandske kvartet ikke trak mere end 30 publikummer på KB 18 i hovedstadens kødby sent onsdag aften.

Men hvad The Datsuns ikke har kunnet levere i lang tid på plade, kunne de til gengæld servere live denne aften: Autentisk rock 'n' roll, hvor der i selv de mest middelmådige numre blev pustet fandenivoldsk liv. Dels fordi lyden – stik modsat af hvad den plejer at være på dette spillested – var upåklagelig og godt skruet op, og dels fordi bandet tydeligvis ikke var rejst fra den anden side af kloden for at køre jobbet hjem på rutinen.

De fire sympatiske musikere spillede uden det mindste præg af selvhøjtidelighed og fyrede den af, som stod de foran et langt større publikum, end tilfældet var.

Koncerten startede en anelse sløvt ud med ’Caught in the Silver, efterfulgt af debutens åbningsnummer ’Sittin’ Pretty’, hvor kemien langsomt begyndte at slå gnister mellem bandet og det beskedne publikum. Til gruppens glædelige overraskelse dukkede spillestedets bestyrer op bag scenen og serverede en flaske whisky og fire glas med isterninger i for dem. Blikket i deres øjne afslørede, at det tydeligvis var en uvant gestus, og måske var det derfor, at fanden pludselig tog ved dem, da de efter en halv time fandt storformen frem under hittet ’Harmonic Generator’. 

I den sidste time var the Datsuns simpelthen sprudlende. Phil Somervell lirede den ene solo af efter den anden, og nok har Dolf De Datsun ikke samme karismatiske vildskab i stemmen som for tolv år siden, men stemmebåndet leverede alligevel de rebelske rockskrig  i deres ypperste hit ’MF From Hell’, der gik rent hjem hos publikum.

Herefter havde The Datsuns såmænd heller ikke lyst til at forlade scenen for at lade deres gæster vente på ekstra numre. ”Der er ingen grund til at afbryde den gode stemning,” som Dolf De Datsun så rigtigt sagde. Faktisk var humøret så højt, at de tog imod et publikumsønske i form af ’Stuck here for Days’. Sådan skal det sgu være. Autentisk motherfucker-rock og god stil fra de sande rock-gentlement fra down under.

Debutens svedige ’Fink for the Man’ kom som sidste nummer, der blev trukket ud i en ti minutter lang og svævende psykedelisk version. ”Så får I ikke mere,” lød det fra den gennemsvedte og taknemmelige frontmand. Men det gjorde nu heller ikke noget. For de 90 minutter var langt bedre end forventet.

Menu