En solid, ikke spektakulær aften i metalverset
Babymetal indtog Amager Bio og leverede en mere fuldstøbt koncertoplevelse end sidst de gæstede Danmark.
Gimme Chocolate!!
PA PA YA!!
Distortion
BxMxC
Believing
Syncopation
Monochrome
METALI!!
Megitsune
Headbangeeeeerrrrr!!!!!
Road of Resistance
Sidst vi så Babymetal blev oplevelsen begrænset af strømsvigt. I det virvar af kostumer og teater, der var Sabatons koncert i Royal Arena, fik publikum derfor en noget sparsom indsigt i det japanske kawaii-band. Heldigvis var vi allerede i maj bekendt med vinterens mulighed for at komme endnu nærmere trioen, der er Babymetal.
Amager Bio gav mulighed for en intens oplevelse med bandet, der efterhånden har stormet fremad på metalscenen siden 2010. Med de fire maskerede musikere i baggrunden, Su-metal i forgrunden, flankeret af Moametal og Momometal, startede bandet aftenens rejse med en introduktion, der trak os ind i METALVERSET. "A long time ago in a heavy metal galaxy far, far away," lød introduktionen og fik opridset valget at de tre nyfødte metal-ånder, deres kald til METALVERSET, og de ukendte udfordringer, der ventede ånderne. Derved var både stemning og scene sat for aftenens begivenhed.
At opleve Babymetal er at opleve et show. Måske endda et teater? Men der er heldigvis mere under overfladen end plisserede nederdele, guldbluser og tilsvarende virkemidler. Som aftenen skred frem, blev vi påmindet om hvor dygtige musikere, trioen i front har med på tour. De tekniske kompetencer er distinkte, og trods det faktum at babymetal let kan latterliggøres for det noget letbenede sceneshow, er der småt, hvad man kan klandre musikerne for. Kombinationen af det musikalske element og det teatralske fungerede og gav med succes publikum en medrivende oplevelse.
Måske var vi nogle, der havde forventet os mere af det visuelle? Jovist, men man kan ikke sætte en finger på koreografien. Slet heller ikke på kostumerne, men der kunne snildt have været lidt mere “wow-faktor” – og en af de større udfordringer på aftenen var den begrænsede interaktion med publikum. Det hører med til mystikken, at Babymetal ikke er helt ude i hovederne på os, men lidt mere af den direkte forbindelse havde nu højnet aftenen, eller i hvert fald sendt et mere tydeligt signal om engagement.
Som showets sidste nummer forstummede i Bioens ikoniske sal, stod det klart at Babymetal er kommet for at blive. Vi blev alle trukket ind i “metalverset” og udførelsen var der ikke noget i vejen med, men lidt ekstra gnist – eller bare et eller andet ud over den indøvede koreografi - have højnet den samlede oplevelse. Hertil kan man nok diskutere, om forestillingen i sig selv er stærkt nok til at sælge billet til en gentagelse uden en længere pause. Men en god aften, en god fest – det var det!