Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Black metallen åbner scenen

Populær
Updated
Black metallen åbner scenen
Black metallen åbner scenen
Black metallen åbner scenen
Black metallen åbner scenen

Københavnske Vardlokkur tager black metal gravalvorligt!

Kunstner
Dato
06-11-2009
Trackliste
Ligaske
Nordens Fane
Gravfærd
Selvmordet
Hellpath
Ondskabt
Koncertarrangør
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
3

Fredag eftermiddag skal Studenterhuset skydes i gang, og det er danske Vardlokkur der har æren af at være første band på scenen. Aalborg Metal Festival 2009 skal for alvor skydes i gang, og det tager Vardlokkur gravalvorligt.

Vardlokkur er black metal af den mere morbide side. De synger om døden, og at dømme efter deres fremtoning, så emmer hele bandet af død. Tøjet er beskidt, ligmalingen lemfældig, blodig og dyster og sangene omhandler mere eller mindre det at være død, samt det der følger efter.

De unge knægte har sådan set fat i en niche ikke så mange andre har valgt, og det gjorde deres halve time interessant. Musikken var black metal som vi kender den, men udstrålingen og sangene gav alligevel en snert af nytænkning, og det skal de have ros for. Med sange som 'Ligaske' og 'Gravfærd' er vi i hvert fald inde på et område de fleste af os kun kommer til at opleve når vi enten har været i ovnen, eller ligger nede i kassen og er fuldstændig lig(e)glade.

Frontmanden var desuden fint dekoreret med små kranier hængende fra de iturevne bukser. Om han har kontakt til de hovedskrumpende stammefolk i Afrika vides ikke, men smagfuldt og graverende var det da.