Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Bleached Pilgrim vs. Gabba Gabba Hey

Populær
Updated
Bleached Pilgrim vs. Gabba Gabba Hey
Bleached Pilgrim vs. Gabba Gabba Hey
Bleached Pilgrim vs. Gabba Gabba Hey
Bleached Pilgrim vs. Gabba Gabba Hey
Bleached Pilgrim vs. Gabba Gabba Hey

Med Clavin-søstrene i front præsenterede amerikanske Bleached tirsdag aften teenagefestlig uskyldsrock med knasende solide melodier i fokus. Det blev en bedre aften, end man havde turdet håbe på.

Kunstner
Spillested
Dato
09-08-2016
Genre
Trackliste
Trying To Lose Myself
Keep On Keepin' On
Sleepwalking
Wednesday Night Melody
Next Stop
Wasted On You
Think Of You
Electric Chair
Sour Candy
Desolate Town
Dead In Your Head
------------------
Waiting By The Telephone
+ 1 ekstra ekstra nummer.
Koncertarrangør
Fotograf
Kenny Swan
Karakter
3

Med buffet og arkadespil linet op uden for det sympatiske spillested på Amager slog Beta i sidste uge dørene op for årets tredje runde af den tilbagevendende sensommer-minifestival Dirty Days of Summer. På tirsdagsprogrammet var amerikanske Bleached, der egentlig er en duo bestående af søstrene Jennifer og Jessica Clavin, men som i live-regi er et firkløver, og hos hvem man netop ikke kommer uden om deres ærkegenkendelige, amerikanske vestkyst-karisma. I et ikke blot musikalsk, men i høj grad også identitetsmæssigt mix, der blandt andet trækker på The Ramones, Bikini Kill og Kathleen Hannah, The Go-Go’s, The Runaways, high school geekiness i det hele taget samt generelt alt 90’er-rockagtigt, står Bleached som et klokkeklart retroband, der er kommet for at spille op til fest. 

Alt det nævnte var da også på programmet sidste tirsdag, hvor Bleached sammen med et delvist talstærkt publikum, der i øvrigt var overraskende velbevandrede i bandets sange, var med til at skubbe festivitassen op i et godkendt semirødt felt taget ugens værste dag, tirsdagen, i betragtning. Festen var spædet med iørefaldende sange, godt humør og en imponerende sceneappel hos i hvert fald tre af de fire musikere. Faktisk kom det som en overraskelse, må jeg indrømme, hvor overskudsagtigt og medrivende bandet leverede deres materiale. Hverken debutpladen 'Ride Your Heart' (2013) eller dette års opfølger 'Welcome the Worms' formår at få det frem i bandet, som de har kørende for sig i liveregi. 

De tre piger i front i bandet mangler muligvis et x-kromosom bag tønderne, der ikke blot imiterer Dave Grohls stil, men rent faktisk også har evnerne, der kan følge stilen til dørs, men på den anden side virkede et blasert kendemærke som dette til tider også som en ungdommelig og charmerende styrke for bandet. Det samme gør sig gældende ikke blot for Jessica Clavins guitarspil, der havde både Neil Young og Johnny Ramone written all over, men for hele koncerten, der paradoksalt kan opsummeres som værende på en gang frisk og bedaget.