Roskilde '18: Dysterhedens dronning
En af årets mest dystre Roskilde-bookinger kunne godt have fortjent mere passende rammer, der vil have tilladt melankolske Chelsea Wolfe at brænde helt igennem.
For anden gang nogensinde trådte den ligblege, sortklædte og intimiderende høje skikkelse af singer-songwriteren Chelsea Wolfe på scenen på Danmarks største festival. I 2015 spillede hun for et propfyldt Gloria, men siden er hun rykket op i rang – i hvert fald hvad angår scenestørrelse og publikumskapacitet. For selvom hendes stigende succes og internationale anerkendelse, der er kommet på baggrund af hendes to seneste albums, ‘Abyss’ og ‘Hiss Spun’, bestemt tiltrækker et større publikum, er hendes musik ikke egnet til upersonlige rammer eller højlys dag.
Men heldigvis skulle det også vise sig at være et af koncertens eneste lavpunkter.
Med hendes seneste to singler, ‘Spun’ og ‘16 Psyche’ fra 2017-albummet ‘Hiss Spun’ ledte Chelsea Wolfe an med et forførende, dystert, melankolsk og svært fængende show, hvis sætliste tilsyneladende var tænkt som et showcase for hendes stærkeste sange.
For selvom hun er på tour med den anmelderroste plade, fik bagkataloget bestemt også sin del af opmærksomheden. Her var den største overraskelse storhittet ‘Demons’ fra Wolfes andet studiealbum ‘Apokalypsis’, hvis alder dog krævede en genstart midt i introen, da sangen ikke sad på bandets fingerspidser. Men både det tætpakkede Pavilion-publikum og bandet tog det med et smil, og de hjalp hinanden med at tælle takterne ind; en gestus, der fik den ellers generte og introverte hovedperson til at trække på smilebåndet.
Til stor glæde for de ældre Wolfe-fans blev flere sange fra kultalbummet ‘Pain Is Beauty’ også luftet, hvor 'Game of Thrones'-sangen ‘Feral Love’ flere steder blev modtaget med tårer i øjnene, der blev fulgt op af gåsehud, da Wolfe her for alvor viste sine vidtfavnende evner som sanger.
Alligevel var det ikke bagkataloget og publikumsfavoriten ‘Carrion Flowers’, der skulle vise sig at være koncertens force. Det blev mod forventning hendes seneste materiale, for den særegne, personlige og gennemgående stil, Wolfe har fundet frem til på ‘Hiss Spun’, blev overgået live og leveret med overbevisning og selvsikkerhed. Særligt ‘The Culling’ og ‘Particle Flux’ bidrog med en helt særlig og trancelignende atmosfære, hvor publikum blev forført ind i det mørke, skrøbelige og vemodige univers, Wolfe regerer i.
Næste gang kan vi kun håbe på, at det vil kunne opleves i mere akustikvenlige og intime rammer.