Chelsea Wolfe holdt som vanligt melankolien i fokus igennem en lille times dyster seance på Pandæmonium, i hård kamp mod den silende regn.
Wolfe gør sin ting som sædvanlig, men det spinner og hvæser ikke rigtigt.
Chelsea Wolfe søger tilbage til rødderne i ‘Birth of Violence’, der med sin hudløse ærlighed åbner op for en anden form for dysterhed, end man tidligere har været vant til.
Vi er ligeglade med, om Limp Bizkit kommer. Men vi vil gerne hjælpe Copenhell med at rette op på den kønslige ubalance på scenen.
En af årets mest dystre Roskilde-bookinger kunne godt have fortjent mere passende rammer, der vil have tilladt melankolske Chelsea Wolfe at brænde helt igennem.
Chelsea Wolfe tager endnu et skridt mod afgrunden på sit femte album, 'Hiss Spun', der kredser om et iboende mørke og genintroducerer velkendte støjelementer.
Fremadstormende Chelsea Wolfe med band leverede en ujævn koncert, der var klart mere dragende end dyssende.