Copenhell '17: Djævledrøn saboteret af dårlig lyd
Populær
Devildriver stod for Copenhells første hårde metalkoncert og gav en gedigen lektion i nu metal, men elendig lyd lagde desværre en dæmper på oplevelsen.
2. Not All Who Wander Are Lost
3. Grinfucked
4. Cry for Me Sky (Eulogy of the Scorned)
5. Daybreak
6. I Could Care Less
7. Before the Hangman's Noose
8. Clouds Over California
9. Ruthless
10. Meet the Wretched
Det var unægteligt en fuser at overvære de britiske retrorockere i Inglorious åbne årets største danske metalbegivenhed med en ligegyldige omgang søvndyssende kopirock.
Heldigvis stod Devildriver klar til for alvor at åbne portene til en helvedes hed lektion i nu metal. Og gæsterne var uden tvivl klar til at tage imod. Klassiske ’End of the Line’ satte showet i gang, og øjeblikkeligt brød menneskemængden ud heftig mosh pitting – helt efter bogen.
Devildriver gjorde præcis det, de var hyret til. Hverken mere eller mindre. Siden den selvbetitlede debut i 2003 og seks plader senere i 2016 kan man næppe konstatere, at Devildriver har formået at udgive et decideret mesterværk, men på alle udgivelser har de altid ramt rent med en håndfuld heftige ørehængere.
Igennem 50 minutter fik publikum de fleste af dem serveret. Fra ’I Could Care Less’ over ’Before the Hangman's Noose’ til den suveræne ’Clouds Over California’. Hvor især førstenævnte nummer fik publikum helt op i det høje gear, så en støvsky løftede sig op i luften fra de hundredvis af mennesker, der spurtede rundt i cirkler.
Det massive klimaks kom dog til sidst med ’Meet the Wretched’, hvor Dez Fafara som en hærfører på scenen kommanderede tropperne i pitten til at fare ind i hinanden til en sidste fandenivoldsk svingom.
Den 51-årige veteran tog det selv lidt mere med ro. Hans fire musikere overanstrengte sig heller ikke. Og høres kunne de to guitarister heller ikke optimalt. Foran scenen buldrede trommerne løs, så resten af musikken blev overdøvet. Længere fra scenen var det bedre, men for meget af musikken forsvandt i et miskmask af lydbølger, der drænede den massive lydmur af fede riffs, Devildriver har på plade.
Det er så ærgerligt, når en koncert sænkes af for dårlig lyd. Det synes faktisk at være en lidt for stor plage på Copenhell, at gruppernes lydmænd har svært med at få deres arbejdsgivere til at lyde godt. Især når gruppernes indsats giver indtryk af en sejr, der ikke bliver forløst i ordentlige rammer.
Devildrivers koncert kunne havde været et større brag, men djævledrønets energiudladning blev simpelthen for saboteret af lyden.