Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 2010: Ensformig energi

Populær
Updated
Copenhell 2010: Ensformig energi
Copenhell 2010: Ensformig energi
Copenhell 2010: Ensformig energi
Copenhell 2010: Ensformig energi
Copenhell 2010: Ensformig energi

Adept forsøgte at piske en stemning op til lørdagens første show, mens publikum lignede trætte metalfans, som prøvede at få dagens første fadøl til at behage ovenpå gårsdagens fest.

Kunstner
Dato
12-06-2010
Koncertarrangør
Fotograf
C.V
Karakter
2

Bandet, der udover en række E.P.'er kun har udgivet ét album, har sangtitler som 'At Least Give My Dreams Back, You Negligent Whore!' og 'Grow Up, Peter Pan!' og kommer fra Sverige, som Carsten Holm så ganske rigtigt i optakten pointerede havde budt på masser af fed metal. Men Adept var ikke rigtigt leverandør af varen denne lørdag eftermiddag.

Man må give dem, at de havde energi og gav den masser af gas, og løbepensummet blev - på Copenhell - velsagtens kun overgået af "Cyco Miko" fra Suicidal Tendencies og gutterne fra Dillinger Escape Plan. Deri ligger halvdelen af bandets opnåede karakter også gemt.

Nuvel, det var et lettere træt publikum, som heller ikke var mødt så talstærkt op til dagens første koncert endnu, men bandets post-hardcore blev hurtig ensformig, så næste riff eller idé let lod sig regne ud. Ofte ser man i metal at de "lyse strenge" kan undværes (se bare Max Cavalera), når der bare riffes, men hos guitarist Jacob var det omvendt: konstant spillede han melodier i de skingre toner, mens den anden guitarist tog sig af de tunge akkorder.

Den overtatoverede forsanger Robert prøvede ihærdigt at piske en stemning op, og det gik i høj grad udover hans rene vokal, der var præget af skidt teknik, luftmangel og kedelige melodier, der findes bedre i børnesange. Der var langt større held med growl, skrig og råb uden, at det dog var prangende.

Adept forblev for de få, mens de mange så ud til at vente på dansk/fransk deltagelse i form af Mnemic.