Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell '22: For os, der savner det gamle New York

Updated
_XTD7061
_XTD7044
_XTD6952
_XJD6197
_XTD7124
_XJD6237
_XJD6259
_XJD6291

Veteranerne fra Agnostic Front levede op til forventningerne på Copenhell. 

Dato
16-06-2022
Koncertarrangør
Karakter
4

Vi er en større venneflok, der sætter snuden mod Agnostic Front. Bandet er et af de skelsættende New York hardcore bands fra 1980’erne. Af samme årsag er bandet en flot booking, især når man tager i betragtning at Rogelio de Jesus Moret, også bedre kendt som bandets ansigt udadtil under navnet Roger Miret, i 2021 fik konstateret kræft. Det er derfor også en følelsesmæssig dag for både ham og fans.

Mange der kender mig ved, at mine trommehinder er lavet af stål. Årevis til koncerter uden ørepropper og ingen hørefejl. Men man skal kende sine begrænsninger, og Agnostic Front er den første og eneste koncert hvor jeg føler, jeg mangler ørepropperne. Der er alligevel lige knald nok på trommerne. Til gengæld er Miret mixet lidt lavt, hvilket er besynderligt, da der har været en klar tendens til at lægge vokalerne højt på festivalen i år.

Nåh, men her er der altså bare fuld smadder på til et publikum med alt fra bedstemødre til young guns på græs første gang. Det er svært ikke at mærke det i de gamle hardcoreknæ og krabbe lidt rundt. Pitten er decideret giftig og sluger dem der kommer for tæt på. Regnen begynder at småfalde, men slet ikke nok til at forstyrre os. I stedet dirigerer bandet en Wall of Death.

Tiden flyver og jeg kan stadig ikke forstå, hvor den blev af. Men vi er ved vejs ende kan man fornemme. Miret forklarer, at bandet har været sammen i 40 år. “That’s longer than some prison sentences or divorces”. Det kan mærkes, at der ikke er en skilsmisse omkring hjørnet for Agnostic Front. De lyder næsten bedre i dag, end de gjorde på deres indspilninger. Vi slutter af med ‘Gotta Go’ og et cover af Ramones’ ‘Blitzkrieg Bop’.

Menu