Den glade død
Populær
Franske Gorod virkede meget glade i Aarhus, og det blev publikum langt henad vejen også.
Gorod bærer etiketten teknisk og progressiv death metal, og bandet lever til fulde op til den tekniske og progressive del af betegnelsen i en sådan grad, at man kommer i tvivl om, hvorvidt det er ”teknisk død” eller bare død-teknisk metal, som bandet spiller.
Gorod virkede svært tilfredse med at være på scenen lørdag aften i Atlas. Hos Gorod er der ikke plads til tristesse og dødslængsel. Bassist Benoit Claus og den ene guitarist Nicolas Alberny tog sig nogle gevaldige dansehop, så man på det nærmeste havde det, som havde man forvildet sig til en skapunk-koncert og ikke til death metal. Det er ganske forfriskende at se et dødsmetalband med så meget mod på livet.
Gorods death metal stil skiller sig meget ud i forhold til det, man sædvanligvis forbinder genren med. Hos Gorod er de hårde, hurtige og præcise guitarriffs for en stor dels vedkommende suppleret eller erstattet af komplicerede guitarakkorder og guitarløb i rasende fart.
I det hele taget trækker musikken og især guitarspillet på et væld af musikalske inspirationer, hvor selv jazzfusionselementer er at spore. Det efterlader så næsten kun frontmanden Julien "Nutz" Deyres’ blanding af growl og råb til at cementere, at Gorod har rødder i death metal.
Kombinationen af den tekniske musik og den rå og brutale vokal fungerer sådan set meget godt på bandets indspillede musik. Men i en livesituation drukner en del af den musikalske finesse noget i den aggressive vokal. Det ville nok højne liveoplevelsen lidt, hvis der var lidt mere variation at spore på den vokale front. Det faktum, at Deyres ikke selv spiller, men alene skal styre fronten, giver også nogle situationer under de instrumentale sekvenser, hvor han ser lidt overflødig ud.
Men det var nu alligevel en fin koncert, som Gorod fik fyret af i et kort, men energisk og effektivt sæt, hvor de fik vist en finurlig og interessant afart af dødsmetallen. Når det rykkede, viste det også Deyres med sit kortklippede fremmedlegionslook som en intens opildner i front for bandet, der langt henad vejen fik publikum med på at leve sig ind i seancen.