Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Royal Metal Fest 2017

Populær
Updated
Royal Metal Fest 2017

Royal Metal Fest 2017 var en succes. 14 anmeldelser blev det til i år. Få det samlede overblik her.

Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

For tiende gang i Aarhus løb Royal Metal Fest af stablen. Jubilæet blev succesfuldt afviklet. Humøret var højt blandt de knap 500 gæster, øllet flød ned uden større komplikationer i baren, pølsevognen klarede sulten, Voxhall og Atlas skabte rammerne for 21 koncerter, der generelt var præget af glimrende lyd, der gik højt igennem.

Det blev ikke en festival, hvor en koncert skrev sig ind helt ind i erindringen og blæste alt til atomer. Det overlever vi nok. Som helhed var niveauet højt blandt stort set alle de optrædende grupper.

Ud fra karaktergivninger løb et enkelt navn med sejren – danske Lipid hev som de eneste fem sorte firkanter hjem. Stærkt gået!

De fleste andre viste dog også stærkt format. Devilutions udsendte hold havde rigeligt med gode oplevelser. 14 anmeldelser er det blevet til. Få overblikket her.

God fornøjelse!

Fredagens koncerter:

LIPID LEMLÆSTEDE AARHUS
– Tre kvarters total triumf. Lipid spildte ikke tiden, men spillede tværtimod røven ud af bukserne og viste sig fra deres bedste side.

HERLIG STANK AF DØD OG RÅDDENSKAB
– Fra en støjende start til en sublim seance. Denial of Gods forestilling var fredags aftens højdepunkt på Royal Metal Fest

INFERNALSK TORDEN OG TRANCE
– Med syv danske koncerter på bare tre år er der næppe noget at sige til, Inquisition fremstår som et deja-vu, men trods alt stadigvæk et fandenivoldsk fedt deja-vu.

SOLBRUD I VANTE RAMMER
– Solbruds koncert på Royal Metal Fest var en stiløvelse i deres drømmende black metal, der passede godt til rammerne på Voxhall.

ITALIENSK STORHEDSVANVID PÅ KRYKKER
– Fleshgod Apocalypse var hovednavn fredag aften på Royal Metal Fest og skuffede ikke deres trofaste fans. For udenforstående kunne det godt blive lidt for meget.

Lørdagens koncerter:

DØDENS TRIUMF I AARHUS
– Immolation viste til fulde på årets Royal Metal Fest, at de hører til blandt eliten af nutidens death metal-bands.

PARTY-THRASH-INFERNO
– Havok fik holdt en ordentlig fest i Aarhus. Bandets hurtige thrash metal gik rent ind hos et begejstret publikum klar til thrash-fest.

DE SPILLEDE SGU DEN MED SLAYER
– Efter en times overbevisende dødsmetal lukkede veteranerne i Vader på brutal vis årets Royal Metal Fest med Slayers 'Raining Blood'.

SYMPATISKE FRANSKMÆND
– Franske Benighted vandt publikums hjerter, da de indtog Royal Metal Fest med en hæsblæsende fart, det var svært ikke at lade sig rive med af.

HALVHJERTET OG HALVTAM DEBUT
– For første gang gæstede fransk-østrigske Monument of Misanthropy Danmark. De behøver ikke vende tilbage med deres middelmådige grindcore.

DEN GLADE DØD
– Franske Gorod virkede meget glade i Aarhus, og det blev publikum langt henad vejen også.

KORT, MEN GODT
– Warbringer gav på Royal Metal Fest en kort, men energisk koncert, der viste, at bandet bestemt fortsat har våbnene til at markere sig inden for thrashen.

VARIERET OPTRÆDEN AF SUNLESS DAWN
– Sunless Dawn er et band i rivende udvikling, og efter sejren i Wacken Metal Battle indtog de Royal Metal Fest med selvtillid og viste, at de har noget at byde på.

BEETHOVEN OG SLAYER I ET BAND
– Det lyder næsten for godt til at være sandt, hvilket det også er. Exmortus gjorde dog forsøget, og der var rigeligt med thrash og klassisk, da de spillede.