Familiefest på Rust
Der var lagt op til breakdowns, masser af attitude og lyserøde balloner, da Dethrxner fredag aften indtog Rust med releasekoncert for EP’en ‘Taunt’.
De intime rammer på Rust kan fortælle mange festlige historier om livemusik og musikalske oplevelser. Spillestedet har lagt gulv til et utal af koncerter. Af forskellig type og genre, hvorfor klubben virkede som et udemærket baggrundstæppe for det danske Dethrxners kaos-mix af genreinputs. Bandet, der gennem foråret har spyttet singler ud fra første halvdel af deres kommende plade, og nu samlet det hele i én EP. Udgivelsen, der satte rammerne for aftenens tricolore af koncerter. Anjel, Rot Away og naturligvis hovednavnet.
Et diverst ensemble musikalsk såvel som erfaringsmæssigt, om end alle gæster og hjælper hinanden på tværs. Rot Away indtager den erfaringsmæssige førsteplads, mens Anjel i solo-form stadig er et forholdsvist ubeskrevet blad i dansk musik. Derved en interessant mulighed for at opleve den næste generation, havde man formastet sig til at møde frem til tiden.
En tur i øvelokalet på efterskolen
Det var desværre ikke helt den tour-de-force, man kunne have ønsket sig, fra den ellers karismastiske sangerinde. Først og fremmest fordi akutsikken på Rust var langt fra optimal. Med masser af energi og et energisk sceneshow fra hovedpersonen, kunne det ellers se ud som om Anjel leverede en indlevende performance. Oftest var sandheden desværre, at vokalen druknede i et inferno af bas. Selvsamme for den kære guitarist. Når Anjel momentvist stod klart i mixet, var det desværre tilsvarende klart, at kunstneren var en smule udfordret i leveringen. Nerver, spænding, glæde – det kan være mange årsager, intet af det ændrer ved, at vi aldrig rigtig fik et klart indtryk af Anjels kompositioner eller talent.
De små tyve minutters spilletid var på en gang lige så kaotisk, underholdende og ungdommeligt naivt, som det var, dengang man gik på efterskole og jammede løs med vennerne. Det indtryk blev ikke mindsket, da Anjel blev gæstet af hendes tidligere partner-in-crime Christina Niels. Sammen gav duoen publikum en reminder om South Havens ‘Dancing in Nightmares’. Et fornøjeligt genlyt, uden det fik Anjel som kunstner til at fremstå stærkere.
Intensiv energi
Rot Away er ren magi i intense rammer. Tyve minutter, mere har man ikke brug for, for at mærke insisterende lugt at sved, der følger med en intensiv hardcore-oplevelse. Den type oplevelser små spillesteder er skabt til. Energiudladninger, hvor publikum og band smelter sammen og bliver til ét. Koncerter, man husker.
Som guitarist Christian Hammer Mattesen indledte sin opvarmning til senere på aftenen, fik publikum en solid knytnæven i ansigtet, og et minde at tage med ud i den kølige juni-aften. Kort inde i bandets koncert, begyndte gulvet at danse. På et splitsekund var de 20 minutters tidligere fremførte naivitet og kaos blevet afløst af rutine og kompetencer. Og energi, vanvittigt meget energi. Et tiltrængt adrenalin-kick, udløst direkte fra lydprøven og ind i koncerten.
Vildskab og kaos er essensen af Rot Away, hvorved det musikalske er grundlaget. Et kompetent grundlag, nuvel, men det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at man ikke kan høre lyrikken. Intet lydforholdene på Rust hjalp på fredag aften. Men det er vel også lige meget, når det relevante går igennem: “Pikfjæs, du er en dårlig ven!”, “Stagedive” og “Ghost City” – for naturligvis fik vi bandets nye single.
Det var en kickstart. Aftenens reelle opvarmning om man vil, og en glimrende forsmag på, hvad vi kan forvente, når bandet forhåbentlig knuser Copenhell.
Et styrket band
Den første sorte pose pink balloner blev tømt ud blandt publikum, da Dethrxner gik på scenen. Herefter fulgte en række af bandets ældre kompositioner, hvoraf det mest interessante i den sammenhæng var de yderligere 2-3 poser balloner, der blev leveret. Musikalsk var det knap så interessant. Mindre rød tråd, mere rod, flere øjeblikke hvor den ellers kompetente forsanger Neema Rad var ved at sætte i alt for tidligt. Indbegrebet af Dethrxner v. 2. om man vil. Der er ingen tvivl om, at EP-udgivelsen vi fejrede, har et langt mere ensartet udtryk. Mere metallisk hardcore med et islæt nu-metal. Derved også sagt, at koncerten først rigtig blev skudt igang, da Rad proklamerede, at fremad ville de kun spille nyt materiale.
Det var en magisk transformation, hvor hele bandet stod markant stærkere og kompetent. Koncerten gik fra at være underholdende med udfordringer, til indlevende og nærværende. ‘Taunt’ er et nyt kapitel i bandets historie, hvor lyden såvel som kompositionerne klæder bandet langt bedre end tidligere.
Således kom vi hele vejen rundt om udgivelsens fem ganske fine kompositioner, inden det hele kulminerede med endnu en kammerat på scenen og et af årets bedste breakdowns. ‘Get Good’ er en lægtehammer af en single, hvor frasen “Suffering” rammer med en styrke som selvsamme – hvilket publikum i høj grad fik at mærke.
Med ro på salen, smadrede balloner på gulvet og de fleste publikummer trukket udenfor, kan det blot konstateres, at Dethrxner v.3. er en klar forstærkning. På plade såvel som i live-kontekst.
Karakteren er baseret på en gennemsnitsvurdering af aftenens bands.