WOA'13: Doomlegenderne kan stadig

WOA'13: Doomlegenderne kan stadig

Med endnu en ny forsanger og et af de mindste publikummer på Party Stage formåede Candlemass stadig at fortrylle med deres doom metal.

Kunstner
Dato
03-08-2013
Genre
Trackliste
Marche Funebre
Prophet
Bewitched
Dark Reflections
Waterwitch
Emperor Of The Void
Under The Oak
At The Gallows End
Psalms For The Dead

Black As Time
Crystal Ball
Solitude
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Med noget mad og en øl i hånden stillede jeg mig klar til Candlemass på Party Stage, mens Alice Cooper også gjorde klar til at starte kl. 21. Jeg havde mine tvivl - om de 69.000, der stod og ventede på Black Stage, måske var mere fornuftige end jeg.

Men heldigvis var det dem, der tog fejl. I selskab med en meget sparsom mængde mennesker, hvoraf en del var iført t-shirts med Electric Wizard, Uncle Acid & the Deadbeats og lignende, blev vi taget med gennem Candlemass' repertoire. Tilbage til det gamle, blandet med masser af det nye. Wacken har fattet retrorockens popularitet og givet os mange fede koncerter af den klassiske slags. Og måske var det her den bedste indtil videre. Ved at både spille klassikere som ‘Bewitched’ og komme med mulige nye klassikere som ‘Waterwitch’ gav Candlemass en helstøbt koncert, der også legede lidt med det teatralske.

Candlemass har haft næsten lige så mange sangere, som de har udgivet album, og det nyeste eksemplar, Mats Levén, har ikke alt for mange år i Candlemass bag sig, men til gengæld har han været med på metalscenen i mange år. Blandt andet i Candlemass-hovedmand Leif Edlings projekter Abstract Algebra og Krux, ligesom han har kendt Candlemass-lejren i mange år. Han trådte stærkt i karakter og gav de gamle sange den rette powerprægede vokal. De nyere sange, hvor bandet har bevæget sig lidt fra doom metallen over i den førnævnte retrorock, gav dog Levén bedre mulighed for at sætte sit personlige præg, med roligere sang med mere intensitet, lidt i retning af en mere stoner-præget vokal. Det skulle ikke undre mig, om nyere fans måske ser Candlemass som endnu et eksemplar i genren, der jo er stærkt repræsenteret i Sverige. 

Med de fedeste dybe og onde riffs er Candlemass lige relevante som dengang. Og kan stadig optræde. Efter ni numre forlod bandet scenen, der blev mørklagt, mens samplingen med en mandestemme, der fabler løs om tid, der indleder afslutningsnummeret 'Black as Time' fra 'Psalms for the Dead' begyndte at køre. Med et armbåndsur i hånden Leif Edling ud på scenen igen med et spørgende udtryk og pegede på uret, indtil bandet var tilbage igen og med linjen "time is black" sparkede ekstranumrene igang. ‘Black as Time’ blev efterfulgt af ‘Crystal Ball’, der fik publikum helt op at koge, indtil sidste nummer tog os tilbage til virkeligheden.

Først der kom man i tanker om, at Alice Cooper også var i gang, da Levén lod publikum tage over, og synge "Ashes to ashes/ Dust to dust"-afslutningslinjerne i ‘Solitude’, der blev lettere forstyrret af bulderet fra Black Stage.