Dunkelt og drevent
Populær
Selvom Rammsteins opfindsomhed som band hører fortiden til, beviste de i Forum alligevel, at de stadig har noget musikalsk på hjerte.
2. Wollt Ihr Das Bett In Flammen Sehen
3. Keine Lust
4. Sehnsucht
5. Asche zu Asche
6. Feuer Frei!
7. Mutter
8. Mein Teil
9. Du Riechst So Gut
10. Links 2-3-4
11. Du Hast
12. Haifisch
13. Bück Dich
14. Mann Gegen Mann
15. Ohne Dich
Ekstranumre:
16. Mein Herz Brennt
17. Amerika
18. Ich Will
19. Engel
20. Pussy
Rammstein-koncerter var i gamle dage noget, man opsøgte med forventningen om et endnu vildere og voldsommere show end forrige gang, man havde set bandet – mere fyrværkeri og højere flammer. Men på et tidspunkt kunne bandet umuligt gøre ildkraften mere spektakulær end den allerede var, og derfor blev oplevelsen også en smule udtrådt med tiden. Af den grund var forventningerne til aftenens lighterlege i kæmpeskala blevet tøjlet, men det skulle vise sig i løbet aftenens show i Forum, at Rammstein havde masser af krudt til bage i sig, for det var en sjældent god én af slagsen.
Forum kan rumme 10.000 koncertgængere, og mere end fyldt var der. Man stod virkelig ølmave ved ølmave, og for alle under gennemsnitshøjde gjorde dette, at man ikke rigtigt kunne se, hvad der foregik. Selv er jeg bestemt ingen kæmpe, så heller ikke jeg fik set første halvdel af showet, da jeg stod sammen med en gammel ven. Efter 'Mein Teil' måtte jeg derfor lade ven være ven, og fandt via et backstagepas en plads på blandt flightcasene, der stod til højre for publikum. Herfra kunne jeg se alt.
Det gode ved at få koncerten delt op på denne måde, var, at jeg uden at blive forført af sceneshowet kunne konstatere, at Rammstein faktisk spillede skide godt. Musikken hang godt sammen og blev leveret med en dreven tilbagelænethed, der vidnede om et erfarent band, der ikke længere skal bevise noget, men som stadig har noget musik, det skal ud med. Numrene til aftenens show var da også stykket sammen af bandets omfattende liste af hit, samtidig med at tyskerne havde undgået de aller mest udtrådte – blandt andre titelsangen 'Rammstein'.
Men ét var musikken, et andet var showet. For hvilket mageløst ét, det var! En kæmpe bro forbandt hovedscenen med en mindre ude midt bandt publikum. Broen blev i begyndelsen meget teatralsk brugt til at få ild og faner op på scenen, og lidt over halvvejs i koncerten blev den under en særlig lang intro til 'Bück Dich' brugt til at bringe bandet ud på den lille scene. Kravlende på alle fire i fuld masochistornat blev de pisket ud af trommeslageren Christoph Schneider, der var iklædt dametøj.
Mange af sceneshowets andre elementer havde været vist før. Keyboardistens Christian Lorenz gummibådstur ud over folkehavet under 'Haifish', den store bagscenepropel og den spulesprøjtende penisattrap, har eksempelvis været brugt før, men siden koncerten var en del af en greatest hits tour, så er det jo også meget passende, at de bedste af de visuelle effekter fik en tur mere i manegen.
I det hele taget var der skruet mere op for teatret og ned for fyrværkeriet (der dog stadig var der i fornuftige mængder). Et teater der spillede på det forvrængede og perverterede, samtidig med at humoren ikke lå langt under overfladen. Showet varede ca. to timer, og Rammstein formåede at holde den interessant fra start til slut – selvfølgelig når der var smadder på, men også under nogle af de længere sceneskift. En særlig stemning af dunkel skønhed, havde de seks tyskere (og alle medarbejderne i dette kæmpe cirkus, i øvrigt) nemlig fået fremmalet og den sad i én, længe efter koncerten var slut.
Till Lindemann sagde som afskedsreplik "Jeg elsker jer" på dansk, og siden alle hjerter på det tidspunkt bankede tysk i takt med bandet, er det ikke for meget at sige, at følelsen var helt gengældt.