En godmodig omgang

En godmodig omgang

Koncerten var sådan set fin nok, men rammerne var for små til The Kandidates armsvingende musik.

Spillested
Dato
28-10-2010
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

The Kandidate var på hvad man kunne kalde en dansk mikroturné bestående af tre spillejobs, hvor det første var i det nyslåede Beta som ligger ved Amager Bio, og er ét af byens nye(re) spillesteder.

Koncertrummet er lille, rektangulært og sortmalet, og det byder bestemt ikke på mange distraktioner, for at sige det mildt. En skrabet bar i det ene hjørne og et tøjstativ i det andet – ingen tvivl om at stedet er lavet af og for de mennesker der kommer for musikkens skyld.

Rummet passede både godt og dårligt til The Kandidate. Godt, fordi skrabetheden minder meget  om bandets enkle blanding af thrash, død og hardcore, dårligt, fordi der, den næsten udsolgte koncert til trods, kun var omkring 70 mennesker – og det på en torsdag. Stemningen var derfor nærmest godmodigt lyttende, hvilket ikke rigtig synes at gøre noget for The Kandidats numre, der bestemt virker som om de er lavet til moshpitten, ikke vippende storetæer. Bangene hoveder var det småt med, men hyldende djævletegn beviste dog, at folk kunne lide, hvad de fik at høre.

Lyden var måske også lidt for lav til at fyre op for danselysten, og især guitar manglede der i starten af koncerten. De fire kandidater leverede på trods af det professionelt og den berømte frontmand Jacob Bredahl (tidl. Hatesphere) virkede enorm i de snævre rammer, når han tonsede rundt på den lille scene – det virkede lidt som at se et dyr i bur. At der ikke var helt gang nok i folk, synes dog at læse i hans ansigt, og en koncert der går over i historien bliver det nu heller ikke. Men bestemt godkendt.

Læs anmeldelsen af opvarmningsbandet By the Patient HER!