Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RF '13: Energibombe åbnede festivalen

Populær
Updated
RF '13: Energibombe åbnede festivalen
RF '13: Energibombe åbnede festivalen
RF '13: Energibombe åbnede festivalen
RF '13: Energibombe åbnede festivalen
RF '13: Energibombe åbnede festivalen
RF '13: Energibombe åbnede festivalen
RF '13: Energibombe åbnede festivalen
RF '13: Energibombe åbnede festivalen

Suicidal Tendencies ignorede stort set deres nye album og spillede sikkert og stabilt klassikere, der gav publikum krudt i røven.

Dato
04-07-2013
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Suicidal Tendencies' 'You Can’t Bring Me Down' åbnede symbolsk til frontmand Mike Muirs utømmelige energi på scenen. Nøjagtig som publikum, der opførte sig som vilde dyr, der i fem dage havde lugtet blod på den anden side af hegnet.

Årets første metalkoncert på festivalen og Suicidals Tendencies første koncert på deres europaturné virkede som en ophidset parringsdans i 70 minutter. Flere blandt publikum havde tydeligt været med fra starten af bandets karriere gennem de sidste tre årtier og lignede nogen, der tog en velfortjent pause fra villaen, Volvoen og vovsen. Der er ingen pensionsalder i heavy metal, og tak for det!

”ST, ST, ST”, blev højt råbt mellem numrene fra de mange fans, der bar pandebånd, som var identiske med det, Mike Muir aldrig optræder uden. Den 50-årige sanger er gruppens eneste tilbageværende originalmedlem, og man fornemmer klart, at bandet er amerikanerens livsværk. Begejstringen over at spille blandingen af thrash og punk foran de mange mennesker virkede oprigtig.

Satsede på de sikre heste

Suicidal Tendencies satsede ikke dristigt og holdt sig til genkendelige klassikere. Det nye album ’13’ blev stort set ignoreret, hvilket var ærgerligt nok, da skiven sagtens kan rykke garnet rundt på folk live. Som altid fik Muir lukket en halv roman ud mellem numrene. Talerne fyldte meget i den lange ende, men den lettere irritation forsvandt, så snart musikken igen blæste på fuldt drøn

Klimaks udspillede sig under en voldsom version af 'War Inside My Head' halvvejs inde i koncerten. Nummeret fik det store Arena-telt til at koge over, hvor en enkelt gut forhåbentlig kun var besvimet, da vagterne i al hast måtte fragte hans livløse krop ud.

Herefter faldt den musikkens potente attitude en anelse, men den legendariske kvintet formåede stadig at holde fanen hårdt rejst til enden.