Letfordøjelig oldschool thrash

Letfordøjelig oldschool thrash

Corrupt Absolute havde forladt eksotiske Hawaii for blandt andet at give koncert i det mørke København og et ganske tomt The Rock.

Spillested
Dato
26-11-2009
Genre
Fotograf
T. Egesø
Karakter
4

At mixer-pulten på The Rocks tidligere på ugen havde mødt sin banemand, i form af en klistret alkodrink på flaske, var denne aften en fordel. En lejet mixer stod nu midt på gulvet og tog en del plads, hvilket fik de få fremmødte til at rykke længere frem. Og det nød hasteindkaldte Electric Hellride, der kun havde fået få dages varsel, godt af.

Og nu er det, at anmelderen må gå til bekendelse: jeg er så ganske inhabil i at anmelde ovennævnte københavner-band, da jeg selv stod på scenen. I øvrigt sammen med Molin, som også er min NRG-kollega. Vi havde det skægt, og vores venner foran scenen gav den gas, og blev hængende til Corrupt Absolute. Og her er jeg ikke længere inhabil, og da det virkeligt er et hårdtarbejdende band, som fortjener spalteplads, så kommer her nogle ord om deres show.

Oldschool er kodeordet
I Danmark er Corrupt Absolute et ganske ubeskrevet blad, men de har faktisk eksisteret siden 1994, men det nuværende bandnavn er det tredje siden begyndelsen. Måske har du hørt om 8 mm Overdose, som var det forrige navn. Bandet har delt scene med Slayer, Sepultura og Suicidal Tendencies, som bandet musikalsk har lidt til fælles med, da det har rødder i skater-miljøet. Men fjern dog det lidt mere funkede fra S.T., og tilsæt lidt ekstra oldschool-feeling, thrash metal og simpel hardcore råhed, så lander man nogenlunde, som det lyder.

På trods af flere optrædener på festivaler med publikum i tusindvis, berettede bandet, at de af og til måtte tage til takke med 20-30 fremmødte, nøjagtigt som denne aften. Alligevel gav de den fuld gas. Det var musik som en metalfreak altid vil kunne sætte pris på – i går, nu eller i næste brandert kl. 6.30 om morgenen. Det var hurtigt, simpelt og catchy og fungerede en hel del bedre live end på cd. Energien brændte virkelig igennem.

Hår ned til knæene
Nogle få (intro)samples og en trommesolo krydrede showet, men ellers var der ingen nymodens dikkedarer – heller ikke guitarsoli – men bare metal i lange baner. Guitarist og sanger Jack havde hår over det hele, og havde tydeligvis ikke klippet af lokkerne i mange år. En massiv hårpragt, der dog af og til dæmpede lidt af lyden fra de imponerende downstrokes, som blev fremført i voldsomt tempo.

Det lange hår var også rigtigt langt hos bassist Rob, hvis spil lå i den simple ende, men til gengæld var der attitude og en bas ofte rakt højt op i luften.

Det er ikke forventeligt, at bandet pludselig slår igennem nu, men der er noget vaskeægte metal over de her fyre, og de vil kunne gøre sig godt i enhver koncert line-up, så der er ikke andet at gøre end at håbe på, at de vil komme til Danmark igen – måske til en festival med et par større navne. Som det var tilfældet for undertegnede, vil de sikkert også kunne overraske andre positivt, for det var 100 % uforfalsket metalstemning, de diskede op med. Originalt eller ej.