Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Energisk rockhygge

Populær
Updated
Energisk rockhygge
Energisk rockhygge
Energisk rockhygge
Energisk rockhygge
Energisk rockhygge

Lørdag bød på et hyggeligt lille arrangement på Musikcaféen i Århus med den energisk rocktrio Broadway Killers supportet af Volbeats Thomas Bredahl solo på akustisk guitar og vokal.

Titel
+ Roadside Project
Spillested
Dato
15-10-2011
Genre
Fotograf
C.V
Karakter
3

Musikcaféen er et dejligt lille spillested med den helt rette atmosfære, så det er selvfølgelig lidt trist, at det synger på sidste vers for lokaliteten i Mejlgade, Århus. Musikcaféen vil genopstå i større lokaler, men de små, intime spillesteder er en mangelvare, så hvem skal tage over?

Thomas Bredahl, som også kendes fra Gob Squad og Volbeat, nød med sit enmandsband Roadside Project for eksempel godt af de små rammer, der med hans egne ord var bedre end at stå foran spejlet derhjemme. Sammenholdt med hans udseende var det svært ikke at tænke på en Johnny Cash i en rockabilly-bad-boy-version. Også selvom, at der i musikken også blev plads til det mere følsomme.

Vokalen sad ikke helt i skabet for Thomas, men til gengæld var hans tilgang til den akustiske guitar interessant, for der blev ikke bare høvlet akkorder af, da passager vare mere klassisk riff-orienterede. Sangskrivningen var en smule anderledes end den typiske singer/songwriter-tradition, og derfor var vokalmelodierne ikke så iørefaldende i første omgang, men man gik alligevel derfra med en tro på, at det her godt kunne gå hen at vinde ved flere lyt og optrædener.

Solidt og energisk

Et udmærket, kort sæt og så ellers op med energien og intensiteten. Lokale Broadway Killers er typisk rock/indie/melodisk punk i trio-formationen, som nærmest er et varemærke: bas med vokal, guitar (og lidt kor) og så en trommeslager i bar mave og loadet med energi.

Flere af gruppens sange er skåret godt ind til benet, så melodierne er sangbare allerede fra anden gang omkvædet rammer. Musikken har sin kække ungdommelige energi - det lugter lidt af Millencolin, men også en dog mere moden udgave af Blink 182 og gammelt Green Day.

Det sidste nummer i sættet var helt sikkert et nummer, som flere af de fremmødte kendte i forvejen. Der blev sunget med for fuld skrue på omkvædet, og af det ellers tilbageholdende, men glade publikum, fandt flere vej til gulvet foran trioen i et energisk hopperi, som også lige gav lidt ekstra percussion, da et glas røg ned fra et bord og smadredes.

Broadway Killers var performancemæssigt også en fornøjelse at se på. Fra den toptændte trommeslager, som bankede sine tønder hårdt, over frontmanden som ikke glemte at komme godt omkring på scenen, selvom han ofte var bundet til mikrofonen, til den nærmest rastløse guitarist, der sjældent holdt benene en hel takt på den samme spot.

Hyggeligt, god energi og rock uden så mange overflødige dikkedarer - og bestemt værd at tjekke ud en anden gang. Og så på et spillested, som trods en beskeden størrelse alligevel havde fint lys og ditto lyd.

Der gives et lille indblik i koncerten i en lettere skrabet kameralyd herunder: