Et herligt sumpet antiklimaks

Et herligt sumpet antiklimaks

På et stuvende tæt Loppen leverede OM fredag aften en aparte koncert, der var lige så sumpet og fantastisk, som den var uforløsende.   

Kunstner
Spillested
Dato
15-11-2013
Genre
Trackliste
1. Sinai
2. Meditation Is the Practice of Death
3. Cremation Ghat I + II
4. State of Non-Return
5. Gebel Barkal
6. Bhima's Theme
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Da californiske OM fredag aften gik på scenen på et så godt som udsolgt Loppen, var det præcis fem år siden, at de sidst var i Danmark. Også dengang var det Loppen, der lagde lokaler til, og også dengang var Christiania-spillestedet pakket til sidste kvadratmeter med ikke bare danskere, men også svenskere, der havde taget turen over Sundet for at se de legendariske stenerhoveder. Deja-vuet lå altså mere eller mindre lige for, og det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at ens ønsketænkning havde sat næsen op efter mere af det samme tunge rabalder, som tilbage i 2008 resulterede i et af det års bedste koncerter. OM er imidlertid et andet band i dag, end de var for fem år siden, og selvom omgivelserne i fredags bar præg af at være svøbt i omtrent samme herlige hashtågede omgivelser som sidst, blev denne aften musikalsk set altså en helt, helt anden.

OM anno 2013 er et mere dronet og sumpet navn, end de var i 2008, samtidig med at de også er langt mindre heavy og ikke nær så næven-rejser-sig-mod-himlen-indbydende, som de var engang. Bandets musikalske flytning fra ét sted til et andet begyndte netop i 2008, da den kontante eks-Sleep-trommeslageren, Chris Haikus, blev skiftet ud med den løsere og mere æggende Emil Amos, og hører man de to seneste fuldlængder fra OM, ’God is Good’ (2009) og ’Advaitic Songs’ (2012), er det da også tydeligt, at det er en mere vibrerende dagsorden, bandet i dag er interesseret i. Udtrykket er i dag mere flydende samt mindre hårdtslående, det er mere orientalsk-inspireret end nogensinde før hos OM, og var der noget, der således virkelig stak ud under fredagens koncert, så var det netop bandets stadig større afstandstagen fra deres oprindelige tunge doom-musik.