Europes fantasiløse fiasko

Populær
Europes fantasiløse fiasko

En sætliste sat sammen på den mest fantasiløse måde. Et band, der mentalt lå hjemme på sofaen, og en syg sanger, der burde have aflyst koncerten. Falliterklæringen var total, da Europe stod i Amager Bio mandag aften. Heldigvis var den sprudlende trio The Vintage Caravan med som support.

Kunstner
Titel
+ The Vintage Caravan
Spillested
Dato
21-09-2015
Trackliste
1. War of Kings
2. Hole in My Pocket
3. Superstitious
4. Scream of Anger
5. Last Look at Eden
6. Carrie
7. The Second Day
8. Firebox
9. Sign of the Times
10. Praise You
11. The Beast
12. Vasastan
13. Girl From Lebanon
14. Ready or Not
15. Nothin' to Ya
16. Trommesolo
17. Let the Good Times Rock
18. Rock the Night
19. Days of Rock 'n' Roll
Ekstra nummer
20. The Final Countdown
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
1

Det var næsten ikke til at se scenen for den sky af smartphones, der hævede sig over publikum, da synthtonerne til ’The Final Countdown’ blev sat i gang som eneste ekstranummer, efter Europe havde været på i 90 minutter i Amager Bio. 

Som altid et evigt irriterende syn, men i det mindste kunne  man være glad for, at svenskerne overhovedet nåede til vejs ende med megahittet. Allerede fra titelnummeret til seneste og ganske forrygende plade ’War of Kings’ søsatte showet, lignede koncerten et mimeshow, der ville ende i en aflysning.

Måske var det gået vildt for sig dagen før under koncerten på de hjemlige breddegrader i Malmø, måske var det sandt, at Joey Tempest var ramt af halsbetændelse. Uanset hvad, så var den 52-årige Tempest så hæs, at man selv fik en klump i halsen af at overvære frontmanden kæmpe sig igennem koncerten med en stemme, der fik selv Lemmy til at lyde som en ungdommelig kordreng.

At det skrøbelig stemmebånd blev forsøgt kamufleret med en belastende delayeffekt i mikrofonen gjorde absolut ikke det sørgelige optrin bedre. Især ikke under hittet ’Superstitious’ eller den nye glimrende skæring ’The Second Day’. Og da slet ikke under svenskernes store (ømme) hit ’Carrie’, der aldrig skulle have været på sætlisten, hvis Europe havde haft bare en anelse selvindsigt i situationen, når det nu stod så slemt til med den haltende hals. Hvorfor aflyste de ikke bare?

Måske bandet i bund og grund bare er ligeglade? Det var i hvert fald svært at spore et milligram af begejstring i bassist John Levén og for den sags skyld også superguitarist John Norum. Og for et band, hvor medlemmer deler fødeår med dem i Metallica, så kan I godt stikke alderskortet langt ned i lommen igen. Man er ikke gammel, fordi man lige har rundet de 50 år, til gengæld så er man et skarn for at spille med en så total mangel på passion for sin metier.

Heldigvis holdt Joey Tempest dog trods alt fanen højt med sine energiske optrin, men lige lidt hjalp det, da den sympatiske 80’erstjerne kæmpede sig igennem koncertens første time uden at være i stand til synge.

Miraklernes tid skulle dog bizart nok vise sig ikke at være helt forbi endnu. Hvad end han fik hældt i halsen bag scenen, mens resten af bandet fremførte ’Kings of War’s instrumentale sjæler ’Vasastan’, så havde det en gevaldig god effekt.

Stemmen vendte besynderlig nok tilbage, så især den nye, hårdtslående ’Nothin’ to Ya’ fik pulsen op i den klinisk døde forestilling. Ja, det endte kortvarigt som skyggen af en regulært god rockkoncert i løbet af de sidste tyve minutter, hvor klenodierne ’Let the Good Times Rock’ og ’Rock the Night’ sendte nostalgiske bølger igennem Bioens forsamling, før ’The Final Countdown’ skabte den endelige, kollektive telefonpsykose.

Og hvor er det egentlig sigende for den totale falliterklæring, når et band efter 35 års eksistens stiller sig op på scenen og aften efter aften ikke vil vove pelsen længere end til et enkelt ekstranummer i form af det helt store hit. Kan det egentlig blive mere mageligt og fantasiløst?

Rockens unge håb?

Oplevelsen af Europes flade fiasko kunne ikke være mere i modsætning til den sprudlende support. Den unge trio The Vintage Caravan er nok lige en tand for ensformigt i længden på plade, men musikken kommer utvivlsomt til sin ret på scenen. Det blev kun til det sidste kvarter for undertegnede, men det var nu nok til at være overbevisende.

Islændingene leverede en hvirvelstorm af energisk sammenspil, så ingen forhåbentlig blev efterladt i tvivl om evnerne hos de tre unge musikere. ”Rockens unge håb” er der flere her på redaktionen, der kalder The Vintage Caravan. Nu skal man nok være påpasselig med den slags mærkater, men gruppens sydende retrorock hører unægteligt til i toppen af de grupper, der forsøger at genoplive 70’ernes stil.

The Vintage Caravan er tilbage i Danmark den 18. november på Templet i Lyngby.