Fesen Falset
Populær
The Darkness live på Trondheim Rock 2012 rangerede fra slemt til storslemt.
Grundet Dave Evans & Barbed Wires indledningssshow i Klubben nåede jeg først frem til The Darkness i den langt større Storsalen (lidt à la Lille og Store Vega, dette her) et lille kvarter inde i briternes entimes-sæt.
Akkurat i tide til ’Get Your Hands Off My Woman’, et af The Darkness' bedre numre, hvilket dog ikke siger så meget i min tunge rockbog.
Jeg kæmper nemlig stadigvæk en brav kamp med overhovedet at føle bare lidt af dette band, der pludselig bragede igennem med AC/DC-riffs, glam rock, puddelhundsimage, hard rock-melodiøsitet og Freddie Mercury-falset på supersællerten ’Permission To Land’ i 2003.
En stor, men hurtigt overstået succesoplevelse.
Tyndt besat
Som Trondheim-koncerten også viste, er The Darkness tyndt besat i sangmaterialet. Og som før konstateret af denne anmelders seriøst trænede øregange, så fungerer forntmand Justin Hawkins' falset bare IKKE i den indimellem rimeligt rå rock'n'roll-kontekst, som bandet stædigt søger i AC/DC-riffopbygningen.
Kom endda lige fra en time med AC/DC's old school-materiale i hele sindet, og det blev The Darkness-riffene ikke væsentlig bedre af.
Det band omkranses nu mere af en anonym aura af fortid og mellemvare, og ikke en gang hittet ’I Believe In a Thing Called Love’ (hvor falsetten undtagelsesvis fungerer... lidt) kunne give et kvartgedigent rock'n'roll-øjeblik.
Kun den cool vibe fra Dave Evans og de pænt høje forventninger til Twisted Sister (i tillæg til anmelderpligten, forstås) fik mig til at stå dette substansløse show igennem.
Irrelevant.