Fuld fuzz på Fu Manchu

Fuld fuzz på Fu Manchu

Fu Manchu parkerede muskelbilen i Pumpehuset og blæste taget af den lille sal.

Kunstner
Spillested
Dato
13-10-2014
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Lars Roest-Madsen
Karakter
5

Fu Manchu er et band, der må og skal opleves live. Er du i tvivl om det, så lyt bare til deres fantastiske 'Go for It...Live!', som klart er den af deres udgivelser, hvor deres tætte og varme lyd kommer allerbedst til sin ret. Samtidig rummer den alle kvartettens bedste numre, og det gjorde aftenens koncert heldigvis også!

Bandet virkede glade og tændte, og det samme kan siges om publikum, som fra første det første tryk på fuzz-pedalen gjorde området foran scenen til et virvar af hud, hår og højt hævede kroppe. Virkelig fedt at se et så oplagt publikum på en helt almindelig og regnvåd mandag aften.

De glade surferstenere har efterhånden spillet på vore breddegrader en del gange, og der var tydeligvis mange, der havde fået lyst til et gensyn med californierne. Ikke nok til at fylde den store sal, men til gengæld rigeligt til at stueetagen fik den helt rigtige tætpakkede og intense stemning, som kendetegner gode små scener.

Som en nypudset muskelbil

'Hell on Wheels' blev lukket ud af garagen som en nypudset og potent muskelbil, og blev sat i friløb på landevejen, mens the 'Boogie Van' tromlede tungt og tight efter. 'Laserblast!' bragte kedlen til kogepunktet med sit evigt fede og universalt enkle riff, mens the 'Mongoose' kom på vingerne og fløj ubesværet forbi. Det er tydeligt at høre, at bandet har spillet sammen i 20 år - det pendul svinger bare fuldstændig, som det skal. Især guitarist Bob Balchs guitararbejde er i en klasse for sig.

20 år eller ej, så må forsanger og guitarist Scott Hill være personifikationen af uforanderlighed. Han både ser ud og lyder som han gjorde for to årtier siden. Nu har stemmepragten jo aldrig hørt til de kraftigste, og måske er det lange, glatte, lyse hår blevet lidt tyndere med årene, men han er på sin helt egen måde en karismatisk frontmand - legemliggørelsen af den arketypiske stener - en awesome dude.

Pumpehusets lille sal er en fin tilføjelse til huset, men er ikke altid den bedste til koncerter. Lyden kan savne noget bredde og definition, og de store bærende stolper rundt omkring i salen kan være generende. Denne aften var lyden helt perfekt. Varm, tør og veldefineret, så vi kunne nyde hver en tone i den linde strøm af leads, der flød fra Bob Balchs hånd. 

Pumpehuset fortsætter smukt årets stærke program på rock- og metalfronten, og herfra ser vi allerede frem til at svede de iskolde vinternætter væk i det gamle, levende pumpehus.