WOA'13: Gabende generisk

WOA'13: Gabende generisk

DevilDriver leverede en af de mindst mindeværdige koncerter på Wacken. Forhåbentlig gav den noget til dem, der på forhånd vidste, hvad de ville få.

Kunstner
Dato
03-08-2013
Trackliste
End Of The Line
Cry For Me Sky (Eulogy Of The Scorned)
Dead To Rights
Ruthless
These Fighting Words
It’s In The Cards
Not All Who Wander Are Lost
The Appetite
Before The Hangman’s Noose
I Could Care Less
Head On To Heartache (Let Them Rot)
Clouds Over California
Hold Back The Day
Meet The Wretched
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

På trods af at Danzig spillede samtidig på Black Stage, var der en hel del, der var mødt op foran Party Stage kl. 18.30. DevilDrivers thrashede heavy er ikke noget, der får mig helt op at køre, men jeg havde dog hørt godt om deres livekoncerter og var ikke helt uden forventninger. Sættet bestod af en del nye numre og også et par stykker, der blev spillet for første gang - ‘Ruthless’ og ‘The Appetite. De er fra det kommende album ‘Winter Kills’, som Napalm Records udgiver til efteråret. Eneste grund til at jeg ved det, er fordi forsanger Dez Fafara blev ved med at nævne det, og man fik lidt mistanke om, hvad den kontrakt har indebåret. I hvert fald en del reklame for Napalm Records.

Dez Fafara er ikke nogen synderligt spændende figur, og hans sceneoptræden lånte - på trods af, at Fafara har været frontfigur i snart mange år - lige lovlig meget af Randy Blythes vendinger. En lille prædiken om, hvordan man skal passe på hinanden kom lige lidt for kort efter at Lamb of God-sangeren havde sagt det samme, og generelt var Fafara ikke særlig overbevisende - hellere ikke musikalsk. Musikalsk er DevilDriver lidt for generiske til min smag, men det lod til at behage publikum. Adspurgt, om de havde set DevilDriver live før, rakte 80% hånden i vejret, så noget er der at komme tilbage for. Ellers ved de her mennesker bare ikke bedre, for koncerten var ikke noget, jeg gad genopleve.

Der var dog enkelte lysglimt i form af de ældre sange, hvilket viser at DevilDriver engang har haft lidt mere kant. Numre som ‘Before The Hangman’s Noose’ og ‘It’s In The Cards’ havde mere dybde, og blandingen af nyt og gammelt fungerede egentlig meget godt. Samtidig var der også tidspunkter, hvor Fafara trådte lidt mere frem, omend det kun var for at få folk til at række den midterste finger i vejret. Det var meget populært, og jeg har en mistanke om, at DevilDriver-fans har syntes, at det var en rigtig fed koncert. For mit vedkommende var den så uinteressant, at jeg begyndte at lave krusseduller på min skriveblok, og helt ærligt er det kun ved at kigge på sætlisten, at jeg kan huske, hvad de spillede.