Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WOA'13: Glohedt gensyn med Gojira

Populær
Updated
WOA'13: Glohedt gensyn med Gojira
WOA'13: Glohedt gensyn med Gojira
WOA'13: Glohedt gensyn med Gojira
WOA'13: Glohedt gensyn med Gojira
WOA'13: Glohedt gensyn med Gojira
WOA'13: Glohedt gensyn med Gojira
WOA'13: Glohedt gensyn med Gojira

Trods ulidelig varme var der mødt overraskende mange mennesker op til franske Gojira, da de åbnede Black Stage på Wacken fredag eftermiddag.

Kunstner
Dato
02-08-2013
Distributør
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Da redaktionen forlod lejren fredag omkring kl. 13.00, var der varmt. Rigtig varmt. Teltene var blevet umulige at sove i allerede kl. 8 om morgenen, og derefter havde vi siddet i skygge under en pavillon og forsøgt at overleve i fem timer. Da solen stod på sit højeste, var vi dog nødt til at rejse os og begive os ud i den nådesløse varme, der ramte samtlige festivalgæster som en forhammer, hver gang de gik ud i den denne fredag.

Således stod vi klar oppe foran scenen til Gojira, da de gik på. Lyden var utrolig god, og en af forcerne ved netop Gojira åbenbarede sig med det samme. De lyder utrolig meget, som på plade. Både guitarer, trommer og vokal lever i den grad op til deres indspillede materiale.

Netop stortrommen blev ankeret i denne koncert. Denne anmelders fascination af en velspillet dobbelt stortromme startede tilbage i '88, da jeg hørte 'One' første gang, og siden da har det været synonym med ordentlig heavy metal. Sådan er det også med Gojira. Den dobbelte stortromme sørger for en rytmisk bagkæde, der aldrig fejler i Gojira. Det tillader forsanger og guitarist Joe Duplantier at begive sig ud i alskens eventyr, både vokalt og på rent vokalmæssigt og på guitaren, hvor der bliver liret det ene riff af efter det andet.

På et tidspunkt spørger han det svedende publikum, om der er nogen barnlige sjæle blandt publikum. Der bliver brølet tilbage, og så sætter han i gang i titelnummeret fra deres seneste plade fra 2012. Til sidst lirer de 'Oroburus' af, og så eksploderer det brandvarme publikum en sidste gang, førend franskmændene igen kan fortrække.