Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Årsliste 2008 - Emil Svendsen

Populær
Updated
Årsliste 2008 - Emil Svendsen

Emil Svendsen beder om færre koncertpakkeløsninger efter 2008, men Gojira, Arcane Order og Slipknot var alligevel med til at gøre det udholdeligt.

Forfatter

Årets internationale album Gojira – "The Way of All Flesh" Gojira står for mig som det mest fremsynede metal for tiden. Det er både enkelt og detaljeret på én gang. En anden skive der skal nævnes er Satyricons - Age Of Nero, fordi nordmændene formår at nytænke en genre, der var har været tæt på at dø i attitudefnidder. Årets danske album The Arcane Order – "In the Wake of Collisions" Dansk ekstremmetal af høj, høj klasse. Pladen er ikke kendt af så mange, men det er det der gør den til rigtig metal, for os metalsnobber. Ellers kan i denne kategori nævnes Pilgrimz' "Boar Riders" og Raunchys "Wasteland Discotheque", som to energiske udspil. Årets internationale hit Slipknot – "Gematria (The Killing Name)" Slipknots seneste album, All Hope Is Gone, har været omdiskuteret. Selv er jeg ret glad for det, men må give folk ret i, at der er for meget balladestads at finde. Albummets første rigtige nummer, Gematria fejler dog intet – og dét er hævet over enhver diskussion. Årets danske hit Pilgrimz – "Shake-a-Feather" Dette nummer lyder på plade som det blev spillet live, og live er det fantastisk. Det er en ørehænger og spillet så energisk, som hvis rock havde været opfundet af falstringene i Pilgrimz. Årets genfundne klassiker Atheist – "Piece of Time" Atheist er pionerer indenfor dødsmetal, og de kommer derfor og selvfølgelig fra Florida. Piece of time hørte jeg for mange år siden som gymnasiast, og det har siden vist sig at teknisk ekstremmetal med jazzelementer og s(v)ære taktarter, skulle blive populært under betegnelsen Mathcore. "Piece of Time" er fra '89, men er blevet genudgivet i år. Årets DVD Nej! Rock skal ses live, ikke i fjernsynet! Årets opsamling/bokssæt Led Zeppelin – "The Definitive Collection” Jeg har faktisk ikke fået fingre i den slags i år, men jeg kan forstå at Led Zeppelin er genudgivet i et bokssæt, så det må blive dét, da ALLE skal have blyballonens musik i samlingen. Dét band har været med til at forme den musik vi elsker, og Black Sabbath skal ikke løbe med hele æren. Årets koncert "Dillinger Escape Plan på Roskilde Festival" Dillinger besøgte København i foråret, men levede ikke helt op til dets ry om at være psyko live. Det fik de i den grad rådet bod på, lørdag aften på Roskilde hvor de fleste var gået til Neil Young koncert. Det var som at blive spyttet på af en flammekaster. Ellers skal også nævnes Meshuggah på Kulturbolaget, Pro-Pain på The Rock og Destruction sammesteds. Årets internationale navn "Meshuggah" Fordi svenskerne har spredt seriel ondskab i over tyve år. Årets udgivelse ”obZen” er endnu en genistreg fra deres hånd. Årets danske navn "Mercenary" Architects of Lies er en glimrende plade, uden at den svimler, men bandet beviser med det album, at det er landets største METALband. Årets nye internationale navn "Mencea" En mesterlig debut skriver dem ind i liga med Meshuggah, Opeth og Gojira. Årets nye danske navn "Pilgrimz" Det er klart det mest veloplagte danske band, som året har budt på. Brag af en plade. Brag af en Roskildekoncert. Årets comeback "At the Gates" Det er måske ikke helt præcist at tale om et comeback, da At The Gates kun blev gendannet for en sommer. Men hvilket sommer, og hvilket band!” Årets optur "At Johan Hegg talte svensk og dansk til publikum i Valby Hallen" Til koncerten i Valbyhallen talte forsangeren i vikingemetalbandet Amon Amarth, Johan Hegg, dansk/svensk til publikum og ikke engelsk, som han plejer, og det er jo de eneste sprog (ud over de vestskandinaviske, selvfølgelig) at hilsner mellem vikingebrødre og -søstre kan udveksles på. Én anden én vil gerne tro, at ens opfordring til det nordiske efter sit interview, havde lidt at med det at gøre... Årets største skuffelse Metallica - "Death Magnetic" Som gammel Metallicafan ville jeg virkelig gerne kunne li' den plade. Jeg giver den faktisk en chance fra tid til anden, men der er bare for meget ligegyldigt fyld mellem de fede riff, til den bliver i cd-afspilleren særligt længe. Mit største ønske for 2009 "Færre koncertpakkeløsninger" Koncertefteråret har været beskæmmet af en række jammerlige bandpakker med mellemvarebands. DK er for lille et sted til at den slags giver mening. Giv os et enkelt hovednavn + lokal opvarmning tilbage, og træk en tohundredemand fra billetprisen og flyt koncerterne til rigtige spillesteder! Det glæder jeg mig mest til i 2009 "Sommerens store Københavnkoncerter" Man er et skarn, hvis ikke man glæder sig til selveste AC-fucking-DC og senere på sommeren mægtige Mastodon, mægtige Lamb Of God og mægtige Metallica.