Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 26: Solid rock i solen

Updated
_JD24705
_JD15387
_JD15374
_JD15396
_JD24685
_JD15454
_JD24699

En rocktrio underholdt på Boneyard, da den danske sommer slog rekord, og både band og publikum hyggede sig med rocken med de spydige tekster.

Dato
27-06-2026
Genre
Trackliste
1. Ballerina
2. You and I
3. Dear Friend
4. Unpredictable
5. Ley Bygones be Bygones
6. You Don't Understand
7. Thirty and Dirty
8. Quietly
9. Great Escape

10. Welcome
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Going for the One er en trio af kvinder, der spiller rockmusik med både punk og grunge som elementer. Da de stod på Boneyard i steampunk-afsnittet på Copenhell lørdag eftermiddag, blev de mødt af en masse glade mennesker på dagen, hvor den danske sommer satte temperaturrekord. Mens Going for the One spillede.

Der var da også varmt på Boneyard. Musikken startede stille ud og stod som en skøn kontrast til førnævnte steampunk og rust, der er bagtæppet her. Mens cosplay-figurerne ofrede sig i solen ved at gå rundt mellem publikum, kunne vi høre trioen spille afslappet musik. Forsanger Laura Pold spurgte, om publikum kunne holde varmen ud, og råbte så skål. Man kunne se, hvordan øl og kolde drinks blev hældt ned, og svaret? Ja, Boneyard kunne godt holde varmen.

Alt imens kunne Going for the One også tilsætte lidt syrlige vinkler på det etablerede. Det om ikke at have kæreste, børn, barnedåb, bryllup o.s.v. var en ganske morsom måde at se på, hvis man selv er single og alle andre på vej mod det etablerede. 

Going for the One gav knap 40 minutters solid rock, hvor teamerne netop var det at få tankerne ud om stort og småt. De fremmødte kvitterede med at forlange et ekstranummer, som Going for the One ganske smagfuldt fik serveret muligheden for. Det var velkomment på en varm dag, hvor alt, der kunne tage opmærksomheden væk fra den stegende hede, blev modtaget med kyshånd.