Grotesk gode dødsengle

Populær
Grotesk gode dødsengle

100 minutter, der konstant var på kogepunktet med destruktiv pondus. Death Angel skrev sig direkte ind på listen blandt årets bedste koncerter. Flotsam and Jetsam sørgede for kompetent support.

Kunstner
Spillested
Dato
26-07-2015
Genre
Trackliste
1. Left for Dead
2. Son of the Morning
3. Claws in So Deep
4. Fallen
5. Buried Alive
6. Evil Priest
7. Succubus
8. Execution - Don't Save Me
9. Truce
10. 3rd Floor
11. Seemingly Endless Time
12. The Dream Calls for Blood
13. Caster of Shame
14. Bored
15. Kill as One
16. The Ultra Violence Intro / Thrown To The Wolves
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

De gæstede Esbjerg sidste år. Men det blev diskuteret flittigt blandt aftenens publikum, hvornår Flotsam and Jetsam egentlig sidst havde spillet i hovedstaden. Muligvis på Loppen i starten af 90’erne, var det nærmeste svar, én gravede frem i hukommelsen.

Nu var de her så. Det legendariske thrash-band, der som bekendt havde Jason Newsted på bas, før han sluttede sig til et lidt større navn i 1986. Og af alle steder endda på Kødbyens berygtede KB18. Her, hvor der sjældent dukker særlig mange op til metalkoncerter, og hvor lyden er notorisk ringe på den lille scene med meget lavt til loftet.

Sådan skulle det overraskende ikke vise sig at være denne gang. Omkring 250 heavyhoveder var mødt op til hegn, og lyden var perfekt skruet sammen. Og ikke mindst med høj skrald på i den lille time, Flotsam and Jetsam tog gæsterne rundt i diskografien lige fra 1986-debuten til den seneste ’Ugly Noise’ fra 2012.

Kvintetten virkede lettere klemt sammen på den lille scene og præget af lettere forpustet søndagsdvale, men klassikerne fra 80’er blev alligevel spillet intenst og med kompetent perfektion. Den 50-årige frontmand, Eric A. Knutson, tabte tonerne i ny og næ, men hans karakteristiske vokal havde stadigt skarpt bid i sig. Især under debutpladens åbner, ’Hammerhead’, kom stemmen helt op i de høje Halford-toner, mens musikken rasede tight og overbevisende leveret. Velkendte ’I Live, You Die’ gik rent ind, og publikum skrålede hårdt med på omkvædet.

Højdepunktet kom med lukkeren, ’No Place for Disgrace’. Guitarist Michael Gilbert satte nummerets klassisk inspirerede åbningsriff i gang, trommerne fulgt hårdt efter, før det eksploderede som en fandenivoldsk thrash-tornado. Det er muligt, Flotsam and Jetsam har storhedstiden bag sig, men de har en arv af materiale, der kan og vil så meget mere end nutidens standard-thrashere, og det fik gruppen fra Arizona absolut mindet én om.

En af årets bedste koncerter

Alt andet lige så blegnede Flotsam and Jetsam dog gevaldigt ved siden af aftenens hovednavn.

Det gør de fleste faktisk på en scene ved siden af Death Angel.

Det amerikanske thrash-band skrev sig direkte ind på listen blandt årets bedste koncerter med en 100 minutters opvisning i livsbekræftende vanvid.

”Punk Rock vibe tonight in Copenhagen Denmark. Crowd was raging!!”, har Death Angel skrevet på deres Facebook her dagen derpå. Jo tak!

Fra det øjeblik ’Left for Dead’ åbnede showet eksploderede publikummet i en orkan af tumult. Det virkede i den grad kun som ekstra benzin på den voldsomme fart, der var over maskineriet på scenen.

Hold kæft hvor spiller de tight! Bassist Damien Sisson ligner en blanding af Cliff Burton og en pornomodel, som han stod der med et muntert smil på læben i sin Terminator-trøje og lod fingrene stepdanse på gribebrættet.

Trommeslager Will Carroll, der i en periode rumsterede i Machine Head, satte sjældent, hvis overhovedet, et tung slag forkert på trommerne, så det var en udsøgt fornøjelse af være vidne til. Især til ’Buried Alive’s midttempo fik han straffet det trommesæt med kirurgisk præcision, mens sveden haglede af ham. Til sidst i koncerten lignede han dog plaget mand i det hede lokale, der både bogstaveligt og billedlig talt befandt sig på kogepunktet i samtlige af koncertens minutter.

Varmen kunne dog på ingen måde slå gruppens to gamle kendinge fra 80’erne ud ad kurs.

Iført Mercyful Fate-trøje og med en hvid Jackson-guitar hængende ned foran livet, fræsede bandboss Rob Cavestany løs på spaden og fyrede den ene riff-salve af efter den anden. Bedst blev det under debutens ’Evil Priest’, der indiskutabelt er thrash i verdensklasse.

Fra samme legendariske plade fik vi også ’Kill as One’, de ikke havde spillet før på denne turné. Der var selvsagt dømt 100 procent headbanging. Publikum stod i en ekstase af midlertidig sindssyge og smaskede hæmningsløst hinanden i jorden.

Det var et syn, Mark Osegueda absolut brød sig om. Den 46-årige frontmand er i sig selv en force på scenen og fik da undervejs såmænd også hældt det meste af en flaske gin i sig under de lange taler, han holdt imellem numrene. ”Det er turnéens bedste show” og ”Danmark har altid været et særligt sted for os, siden vi første gang var her i 1987 og på Roskilde Festival i 1988”, kom det flere gange. Udsagnene virkede dog mere troværdigt end blot til at være den typisk amerikanske svada.

Osegueda fremstod oprigtigt høj på koncerten, såvel som han blev mere beruset af ginnen. Rob Cavestany kunne da heller ikke lade være med at grine efter sangeren brugte over fem minutter på at introducere medlemmerne, imens de også kastede sig ud i en spontan jam af Mercyful Fates ’Evil’.

Hovedvægten i sætlisten blev lagt på numre fra seneste plade ’The Dream Calls for Blood’ fra 2013. Det gjorde intet. Fra den benhårde ’Fallen’ over titelnummeret til den vrede ’Caster of Shame’, så har Death Angel stadig destruktiv pondus i sig, modsat så mange af deres californiske kollegaer fra 80’erne, der virker håbløst udvandet.

Det var en koncert af granit med et band, der spiller grotesk godt live. Gnisten var intakt. Sjælen var i live. ”Vi ses i baren bagefter, hvis I er klar på mere fest”, proklamerede Mark Osegueda flere gange. Det lod publikum til at være. Sådan skal det sgu være på en søndag aften!