Guitarspil i verdensklasse
Populær
Machine Head spillede til perfektion da de headlinede Wacken Open Air 2009
"The Blackening". Albummet der helt fortjent vandt en containerfuld priser det år det udkom, ganske simpelt fordi det var den bedste metalskive det år. Jeg vil gå så vidt at sige, at det er den bedste udgivelse overhovedet i det nye årtusinde. Episk, melodisk thrash i særklasse. Et fantastisk album.
Derfor forstår jeg også til fulde at Machine Head nægter at holde op med at turnere med det album. Og når man bliver tilbud at headline Europas største metalfestival, i dets 20 års jubilæumsudgave, så skal man være et skarn hvis man takker nej. Heldigvis gjorde Robb Flynn og co. ikke det, men takkede ja og gav 70.000 mennesker en oplevelse de sent vil glemme.
Da jeg betræder Wacken Open Airs græsmark har jeg allerede set Machine Head live to gange i indeværende år. Som opvarmning for Metallica i Hamburg i maj måned, og på et propfyldt Train i Århus ugen før Wacken. Det er derfor ikke utålmodighed der præger jeres anmelder. Tværtimod. Jeg stod ret tilbagelænet og uimponeret da Machine Head gik på, da jeg havde en nogenlunde opdateret viden om hvordan deres gig ville forme sig.
Hvad jeg ikke vidste var hvordan publikum ville reagere. Jeg havde ikke troet at der var så mange der delte min begejstring for "The Blackening", men det var der! Hver gang bandet skød en sang af fra den plade, så gyngede jorden under os. Selvfølgelig var der også glædeligt genhør når Robb annoncerede en gammel kending fra "Burn My Eyes" og "The More Things Change", såsom "Old" og "Ten Ton Hammer". Men det hele gik op i en højere enhed da de spillede "Halo". Phil Demmel, leadguitaristen, bankede soloen i "Halo" af til perfektion. Han missede ikke ét riff, én note og sprang ikke over hvor gærdet er lavest bare én eneste gang. Den blev leveret lige så knivskarp og præcis som på pladen, med den lille twist at 70.000 mennesker heppede mens det skete. Det var så hårene rejste sig på mine arme. Den slags øjeblikke sker ikke ret ofte, så når de sker, så skal de mindes.
Den halvanden time Machine Head spillede på Wacken i år var måske noget af det bedste jeg har oplevet nogensinde dernede, og jeg har overværet mange mindeværdige koncerter på de græsmarker gennem årene. Men Machine Head 2009 forbliver forevigt noget særligt. Det sørgede i særdeleshed Phil Demmel og soloen i "Halo" for. At det blev krydret af med "Davidian" som sædvanlig var så bare med til at sætte prikken over i-et i Phil Demmel!