Helt unge og håbefulde
PopulærDe helt unge og håbefulde i Aphyxion beviser, at næste generation af dansk metal lever og ånder, og har potentiale og spillelyst.
Eradication Of Fates
Enraged By Hate
Release The Anger
Condomned To Suffering
Aphyxion er fra Ribe og kun 15 - 16 år gamle. At de har været i gang siden 2006, er en historie i sig selv. Så unge, og allerede tre - fire år inde i bandets levetid.
På Studenterhuset skulle de vise deres værd i 25 minutter i dette års udgave af Wacken Open Air Metal Battle i det jyske heat i Aalborg.
Aphyxion kommer godt fra start med masser af god energi, og i 'Eradication of Fates' er der et riff der fænger. Selvtilliden fejler ingenting, og specielt forsanger Michael Vahl kommer godt ud over scenekanten.
Den unge dødsmetal klæder drengene, og de viste gode takter, der utvivlsomt vil blive spændende at følge, når de får lidt mere erfaring med liveoptrædener og sangskrivning ind under huden. Starten på den afsluttende sang 'Condemned To Suffering' viser, at der er potentiale. Der skal bare knokles videre, og så kommer ørehængerne til at sprøjte ud af ærmet på disse knægte.
Lovende.