Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ind i flammerne

Populær
Updated
Ind i flammerne

De Underjordiske viste til fulde deres store potentiale, da de unge syrerockere i fredags underholdt et næsten udsolgt Pumpehuset med en meget velspillet og medrivende koncert 

Spillested
Dato
06-05-2016
Genre
Trackliste
Ind i flammerne
Under skyggernes kniv
Sultne ulve
Kravler ind i sig selv
Vi kommer nu
Tempel
Vilde Kaniner
Hvis du forstod
Piskesmæld (nyt)
Trold
'Epos'
Med næb og kløer
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Karakter
4

Den danske psychrockscene har det godt i disse år. Syreveteranerne i Spids Nøgenhat er stadig scenens ubestridte bannerførere, men under dem knopskyder en hel blomsterhave af unge talentfulde bands, som har omfavnet lyden og ikke mindst det danske sprog, som igen er blevet en gangbar salgsvare. De Underjordiske gravede sig sidste år op i lyset som en af de mest markante knopskydninger med en fremragende debutplade og en række vigtige koncerter til at understrege deres potentiale, heriblandt en koncert på Roskilde Festival, hvor de også formåede at imponere undertegnede.

I fredags fik et næsten udsolgt Pumpehuset så lov at danne ramme om bandets hidtil største headlinershow, som uden uden tvivl er en foreløbig milepæl for det unge orkester. I ugerne op til koncerten har de i hvert fald været flittige til at understrege, hvor meget de glædede sig til netop denne koncert, og havde tilmed kørt et særligt lysshow i stilling, frembragt af lyskunstneren Jakob Kvist, hvis projektioner igennem aftenen satte bandet flot i scene.    

Skarp lyd og tætte trommer
Lidt over 22 kom to guitarister til syne og slog strengene forsigtigt an, inden resten af bandet dukkede op som silhuetter på den dunkelt belyste scene, mens forsanger Peter Kure langsomt begyndte at messe sig igennem første vers af titelnummeret 'Ind i flammerne' fra sidste års debut. Så stemte resten af bandet i, og det blev straks klart, at vi denne aften ville blive forkælet med veldefineret og skarp lyd. Herligt.

Sammenspillet var der ikke en finger at sætte på, og især må trommeslager Thomas Brandt fremhæves for sit levende og detaljerede trommespil, som koncerten igennem fungerede som en dynamo for bandets kompositioner og skabte en virkelig solid bund under de repetitivt klimprende guitarfigurer, som kendetegner musikken. Hans betydning for musikkens udtryk blev understreget af, at hans trommesæt i stedet for den vanlige placering bagerst på scenen, var blevet rykket helt scenekanten i højre side.

Publikums positive reaktion udeblev på ingen måde. "Det er så vildt det her", lød det forbløffet fra forsanger Peter Kure, hvis spændende, let nasale vokal i den grad også er noget af det, som er med til at give De Underjordiske særkende og karakter. Hans meget tydelige diktion og det nasale låg på stemmen gav mindelser om en ung C.V. Jørgensen, mens han til gengæld dansede frit og uhæmmet rundt som en Jim Morrison i dennes velmagtsdage.     

Den dystre 'Sultne ulve' blev tidligt i koncerten et medrivende højdepunkt, hvor Peter Kure fik lov at demonstrere stemmens spændvidde i sangens intense crescendo, hvor tekstlinjen "jeg ved, jeg ved, at jeg kan komme længere ned" gentages og til sidst bliver skreget smerteligt ud. 

En kedelig kanin i hatten
"
'Vi spiller alt i aften", afslørede Peter Kure fra scenen, og ja, sådan må det jo nødvendigvis og heldigvis være, når man kun har en enkelt udgivelse at tage af.

Derfor fik vi også en coverversion af Gnags' 84-paranoiahit 'Vilde Kaniner', som, selv om reggaeeelementerne var fjernet og tempoet sat godt ned, på en eller anden måde endte med at tage lidt af luften af den stemning, som De Underjordiske igennem en halv koncert havde formået at opbygge med egne kompositioner. Det cover kan roligt pilles af sætlisten fremover, når bandets egne numre har så høj kvalitet, som tilfældet er.

Heldigvis var der efterfølgende en anden kanin i hatten i form af det uimodståelige og mere tempofyldte hit 'Hvis du forstod', hvor trommeslager Thomas Brandt fik rig lejlighed til at banke dynamikken tilbage i sættet. hvor den holdt sig frem til og med den fantastiske 'Trold' – måske debutens allerbedste nummer, hvor det malende sløve tempo, den særprægede og stemningsfulde tekst om vores fælles ophav som nordiske trolde og de repetitive og knitrende twangy guitarfigurer malede Pumpehuset til med den helt brede syrepensel.

Herefter blev der igen lukket lidt gas af ballonen med et længerevarende såkaldt 'kærlighedsepos', hvor Peter Kure sang en stille kærlighedssang, blot akkompagneret af guitar. Det blev lige en smule for langt i spyttet, men det var angiveligt også sidste gang, at dette nummer ville blive fremført live.

'Med næb og kløer', som lukker debutpladen, fik lov at gøre det samme denne aften, og det endte i et sandt inferno af lys og udsyret guitarleg, som satte punktum for en stor aften for både band og publikum. De Underjordiske er i sandhed kravlet op i lyset og har kastet sig hovedløst ind i flammerne.