RF'14: Triumftog til tiden

Populær
RF'14: Triumftog til tiden

Spids Nøgenhat leverede en succeskoncert, der ikke helt nåede højderne fra 2011, men stadig hensatte publikum og anmelder i ekstase.

Dato
05-07-2014
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Forfatter
Karakter
5

Spids Nøgenhat stod på Roskilde i 2011 for én af – hvis ikke dén – bedste koncert med et dansk band, jeg nogensinde har overværet, og en koncert, som er gået over i nyere tids Roskilde-historie, som én af de bedste på festivalen. Det var vel også den koncert, der lagde fundamentet til den status, gruppen har fået i de seneste år, hvor de (næsten) er blevet almindeligt kendte og hvermandseje.

At gruppen er blevet er den større, siden jeg første gang så dem på Stengade i 2011, kunne der ikke herske tvivl om – teltet var proppet med entusiastiske mennesker, der sørger for, at der ikke er behov for nogen røgmaskine på scenen, De ved. Og det var et imponerende bredtfavnende publikum, der var troppet op for at få en dosis dansk syre, der trækker på 60erne og 70erne, men som er meget mere end blot en retroexcersits.

Spids Nøgenhat lagde ud med ’Mere lys’, der er en formidabel åbner, men som ikke kom helt op at ringe pga. en vokal, der lå alt for lavt i et mix, der sådan set også generelt lå lidt for lavt koncerten igennem. Det blev rettet, selvom jeg udover ”mere lys/mere frihed/mere kærlighed” også kunne have ønsket mig mere lyd og mere vokal, sådan helt generelt.

Der kom dog heldigvis mere styr på det allerede ved andet nummer, ’Det Psykedeliske Tapet’, der forvandler publikum til en euforisk, medsyngende masse, og sådan fortsatte det mere eller mindre hele koncerten med et usædvanligt medlevende publikum (helt anderledes i live end for eksempel publikum til Rolling Stones), der har lært alle teksterne mere eller mindre udenad og er smækfyldt med kærlighed til denne koncert, sådan helt generelt. Højdepunkter var, som altid, Hans Vindings ’Den gennemsigtige mand’, som Spids Nøgenhat har gjort til en signatursang live, men også nyere sange som videohittet ’Lolland Falster’ og den melankolske ’Lever vi nu?’ og coveret af guitarist Morten Arons uforlignelige ’Ud på landet’ er højdepunkter – for publikum, til koncerten og på Roskilde Festival 2014 i al almindelighed.

Sætlisten fokuserer mest på ’Kommer med fred’, men der er heldigvis også afstikkere til ældre sager som ’Hvad har du taget?’ som en syrejammende afslutning, hvor Spids Nøgenhat igen viser sig som Danmarks bedst spillende orkester. Og her ligger måske også en lille anke mod bandets opstigning fra kultfænomen til folkeeje – det er, som om bandet jammer lidt  mindre og eksekverer sangene strammere end tidligere. Ikke meget, men dog lidt, og det er i mine øjne en skam, når nu gruppen har evnerne til at jamme bedre end de fleste andre. Det er en naturlig udvikling, når man spiller mange koncerter, men det er også, som om lidt af det skæve og meget psykedeliske er gået lidt af dem; jeg står og savner numre som den drømmende ’Når spindelvævene blomstrer’ (et cover af Tømrerclaus) og Røde Mor-coveret ’Lil’ Johnnys mund’. Der kommer færre skæverter på den måde, men det er også, som om det mangler, for at samme magiske niveau som i 2011 kan opnås – selvom resten af teltet vist ikke er enige med mig i, at koncerten ikke helt når de højder, Spids Nøgenhat selv har sat som standarden. Koncerten var et triumftog, der ankom lige til tiden lørdag aften.

Og det er altså stadig helt utroligt, at et band med så høj kvalitet er blevet så store i Danmark, og det lille drys Roundup i svampeteen skal ikke overskygge, at koncerten var usædvanligt vedkommende, fællesskabsfremmende og kærlighedsfremkaldende; alt sammen noget af det, Roskilde Festival har allermest brug for. Bestemt et af årets højdepunkter.