Ingen gnist i Boxen

Populær
Ingen gnist i Boxen

Volbeat var ikke skarpe i deres første koncert på efterårets turné, da de i et udsolgt Boxen i Herning ikke formåede at levere på vanligt høje niveau.

Kunstner
Spillested
Dato
19-10-2016
Trackliste
1. The Devil's Bleeding Crown
2. Heaven nor Hell / A Warrior's Call / I Only Want to Be with You
3. Lola Montez
4. Let It Burn
5. Sad Man's Tongue
6. Hallelujah Goat
7. The Gates of Babylon
8. Slaytan
9. Dead but Rising
10. 16 Dollars
11. Maybellene I Hofteholder
12. For Evigt
13. Guitar Gangsters & Cadillac Blood
14. Cape of Our Hero
15. The Garden's Tale
16. Goodbye Forever
17. Fallen

18. Black Rose
19. Doc Holliday
20. Seal the Deal
21. Still Counting
Koncertarrangør
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
2

Da Volbeat første gang gæstede Jyske Bank Boxen i 2013 kaldte vi det for 'Miraklet på heden'. Dengang var det også foran en udsolgt sal og dermed 15.000 dedikerede fans, der fik en koncert fyldt med gæsteoptrædener, kæmpe sceneshow, ild og en atmosfære, der var præcis, som den skal være, når et stort navn giver den fuld pedal.

Så spoler vi tiden tre år frem og i præcis samme kulisse. Men denne gang er der nogle mærkbare ændringer. Dengang havde de turneret et helt år og været hele kloden rundt med deres show. De var i vante omgivelser og kendte formatet. De havde simpelthen den turne så meget på rygraden, at det ikke kunne gå galt.

I år havde de ingen gæster. Jovist, Rod Sinclair var igen med på banjo på et par numre, men derudover var det kun Volbeat. Ingen Johan Olsen, Sarah Blackwood, Mia Maja, Scott Jensen fra Dawn of Demise (der nu ellers var i bygningen) eller Pernille Rosendahl. Heller ingen ild og fyrværkeri. Ingen stor scene med en masse ekstra udsmykning og tematik fra pladen. Det her var Volbeat og kun Volbeat.

Nå ja. Og så var det deres første koncert efter en måneds pause, hvor de forinden havde været en tur i USA. Den forsinkede sommerferie sad øjensynligt stadig lidt i kroppen på Michael Poulsen og resten af Volbeat. For de havde svært ved at få energien ud over scenekanten. Sangvalget kan også altid diskuteres. I Herning denne aften havde man valgt de letteste i repertoiret og helt udeladt de tunge skæringer, der normalt kan sætte godt gang i butikken. Denne aften i Jyske Bank Boxen var koncerten alene båret af Poulsens melodiske frasering i de mere poppede sange, som de med stor succes skriver.

Volbeat er dog stadig publikumsfavoritter. Det ændrer den lidt blodfattige optræden ikke på. For der var også folkelige indslag selvom førnævnte Johan Olsen fra Magtens Korridorer havde valgt druk i Grækenland frem for at hjælpe på 'For Evigt' og 'The Garden's Tale', idet Michael Poulsen bad de yngste i blandt publikum om at crowdsurfe og præmien til den yngste og første ved scenkanten var en guitar. Sørme ja. Og til sidst kom de yngste også med op på scenen for at feste og danse med Volbeat til koncertens sidste nummer. Umiddelbart ikke et øje tørt.

Der var da heller ikke meget, der var tørt i Jyske Bank Boxen denne aften. Øllet flød i stride strømme og Volbeat havde fået lavet særlige ølkrus til lejligheden. De blev benyttet i så anseeligt et omfang, at der på herretoiletterne både var det, der normalt skal være i et pissoir og så noget maveindhold, der ikke nødvendigvis hører til der. Der blev festet igennem. Typisk for det segment, der kun lukkes ud når enten Volbeat, AC/DC eller Kandis spiller, så har de ikke helt samme rutine hvad angår det at gå til koncerter. Branderten kunne ikke helt styres, hvilket toiletterne bar vidne om samt de slagsmål, der brød ud hist og pist. Vi har før brokket os over den bøvede attitude, der er til koncerter med de mest folkelige rockbands. Herning 2016 var absolut ingen undtagelse. Men det skal ikke ligge Volbeat til last. Trods alt.

Volbeat leverede to timers rockmusik, der utvivlsomt tilfredsstillede den berusede masse, mens de, der har Volbeat og deres musik kært, sagtens kunne ønske sig mere. Nærværet var forsøgt maskeret med gaver og en tur på scenen til de yngste. Michael Poulsen, Rob Caggiano, Kaspar Boye Larsen og Jon Larsen er hver især dygtige musikere. Poulsen og Larsen er kernen. Caggiano den dygtige guitarist og Boye Larsen stadig den nye bassist uden alt for mange dikkedarer. Hvor de tidligere medlemmer Franz Gottschalk, Thomas Bredahl og Anders Kjølholm var personligheder, der brændte igennem og kom ud over scenekanten, er deres arvtagere knap så selviscenesættende, men langt mere anonyme på scenen. Det har kostet lidt og betyder, at det er Michael Poulsen, der egenhændigt skal live op i forsamlingen. Det kunne han ikke i Herning. Koncerten var simpelthen flad fra start til slut.

Vi har her på Devilution set Volbeat virkelig mange gange, helt tilbage fra da de spillede for 50 mennesker på en ølkasse i provinsens mindste spillesteder og op til nu. Denne var klart den dårligste. Der manglede simpelthen noget gnist. Der er tre svenske og en enkelt finsk koncert mellem deres optræden i Herning og til de gæster Forum i København. Vi krydser fingre for, at de genfinder energien, nerven og attituden i mellemtiden. For Volbeat er stadig det største navn, vi nogensinde har set i Danmark. Og Herning var beviset på, at selv de store kan slå en skævert i ny og næ. For Volbeat kan jo sagtens. Så sent som i sommer leverede de folkefesten på Nibe Festival.