Ingen midtvejskrise i Fredericia
Populær
Der er snart gået et halvt år siden sommerens Metal Magic Festival i Fredericia. Så nu er der snart kun et halvt år til næste festival. Begge begivenheder blev lørdag markeret med en endagsfestival.
Fredericia er ved at udvikle sig til provinsens næststørste metalby efter Aarhus. Igennem de seneste år er der sket øget intensitet i antallet af metalkoncerter i fæstningsbyen. Denne lørdag var det endnu en gang lykkedes arrangørerne omkring Ungdommens Hus at stable en mere end tåleligt program på benene med fire danske og fire udenlandske bands til den latterligt lave indgangspris på 100 kr. og en pilsnerpris på 20 kr. Det må siges at være godt gået, og arrangementer var da heldigvis også velbesøgt.
Bands
Dagens absolutte topnavn var den italienske doom metal-band Abysmal Grief, som var på sit andet besøg i Fredericia. Men inden dette band gik på scenen ved 23-tiden, var publikum varmet grundigt op af et særdeles alsidigt opvarmningshold bestående af bl.a. italienske Fingernails, tyske Wiching Hour, belgiske Horacle og jyske Woebegone Obscured.
Og der i sandhed en blandet buffet.
Fingernails er efterhånden et gammelt band, men alligevel lyder, som om man endnu ikke helt er kommet overens med, hvilken genre, der skal spilles. Det er lidt en cocktail af thrash, rock’n’roll og punk. Lidt Motörhead på et eller andet, som Motörhead ikke er på – måske nogle italienske svampe. Det er ikke nyskabende eller formidabelt på nogen måde. Men fornøjeligt er det såmænd. Fingernails virker som et band, der spiller, lige indtil øllet slipper op.
Wiching Hour har faktisk også en lidt sammensat stil. Bandet spiller speedet black og thrash i en sammenkogt ret, men der er også klare inspirationer fra Iron Maidens guitarharmonier. Desværre er det ikke ligefrem Iron Maiden-vokal, der ligger på toppen. Kompositionerne mangler også noget, før bandet kan blande sig med de store. Men klart et band, der gerne vil ud over scenekanten.
Det samme kan derimod ikke ligefrem påstås om Woebegone Obscured. Det danske doom/dødsband er ikke ligefrem ”in it for the party”. Musikken såvel som musikerne virker særdeles indadvendte. Det album-aktuelle band gav nogle smagsprøver på nye og gamle sange. Musikken er oftest meeeeeeeeeeeeget langsom. Der er til tider en smuk atmosfærisk følelse i musikken, men ind imellem bliver det desværre noget disharmonisk og direkte kedeligt at lytte til.
Hvis der mangler party hardy over Woebegone Obscured, så er det til gengæld til overflod tilstedeværende hos belgiske Horacle. Bandet spiller traditionel heavy metal med lidt inspiration fra den tyske powerscene. Bandet gør det godt og havde på det første job i Danmark i den grad fokus på at få opildnet publikum til en fest. Forsangeren kan lyde som en noget letkøbt version af Geoff Tate. Men der er bestemt ikke mangler i hans engagement på scenen. Undervejs i koncerten, blev arrangøren bag aftenens arrangement såvel som Metal Magic Festival, Martin Impaler, trukket op på scenen til fin fortolkning af Maidens ’The Trooper’.
Italiensk klassedoom
Men aftens hovednavn var så klart Abysmal Grief. Bandet har tidligere spillet samme sted med stor succes, og denne aftes koncert var da også en klar manifestation af bandets position som et af de store indenfor doom-undergrunden. Bandet har tunge doomriffs, der sidder lige i skabet, en tung rytmesektion og så det lidt for genren lidt mærkelige særpræg, at der er keyboard med lyd, der nærmest kan minde om en cembalo, der håndteres af bandets forsanger, som bærer det mundrette navn Labes C. Necrothytus, der ved koncerten i Fredericia var nydeligt klædt i skjorte, jakke og slips. Dette i ret stor kontrast til bassisten Lord Alastair, der gemte sig i en munkekutte.
g-gyg
Abysmal Grief er bestemt et band, som det er værd at tjekke ud, hvis de lægger vejen forbi Danmark igen.