RF'14: Mere end enkeltdelene
Populær
Roskilde Festival tog en chance ved at sætte de to københavnerbands Helhorse og The Psyke Project sammen. Godt de alle tog den!
The End
Partisan
Stockholm Bloodbath
Fuck Art, Let's Kill
Hell Hath No Fury
The Carnal Rage
Death Comes To The Sleeping
Scorch The Earth
Polaris
The Seams of Life
Deathride
Battles
This Road To Hell
Blackweed
In The Mist
Get Drunk, Get Mad, Get Even
Tire Me (Rage Against The Machine-cover)
Det kunne måske se ud som en mere spøjs end god ide sådan at sætte to bands sammen, men det skulle vise sig at være en rigtig god én af slagsen, Roskilde Festivals metalbooker Stefan Gejsing der havde fået!
Matematikken virkede næsten for simpel: Her har vi med to danske bands at gøre, som godt nok har høje stjerner hos kenderne, som har turneret Europa tyndt, men som stadig ikke helt er slået igennem i den brede offentlighed. Begge bands gjorde det fortrinligt hver for sig på Copenhells mindste scene tre uger tidligere, men det ville godt nok have været en stor mundfuld for hver enkelt af dem at skulle ondulere en scene som Avalon, på en festival der efterhånden har det svært med at tiltrække fans af den hårde musik. Men slå dem sammen og bum! Så kan de. Et alt for enkelt regnestykke til at man kunne tro på det, men det virkede sgu!
Nu skal det siges, at det nok ikke var hvilke som helst orkestre, som kunne have hevet projektet hjem. Folkene i de respektive bands kender hinanden og kommer også godt ud af det sammen, så kemien var til stede på forhånd. Dernæst er bandenes musik godt nok forskellig, men den er ikke fuldstændig inkompatibel. The Psyke Project er mere dystre end Helhorse, men der er noget med sludge/hardcore-tilgangen til forvrænging og energi, som går godt i spænd, og derfor virkede det ikke for kunstigt, når der blev spillet efter tur.
For det var sådan set det, der skete: De skiftedes. Først var det The Psyke Project, der gav den gas, dernæst var det Helhorse, og sådan blev det ved, med kortere og kortere intervaller. Men det var ikke bare sådan, at de to ”kombattanter” skiftedes til at gå på scenen. Nogle fra det ene band spillede med på det andet bands sange, og dette var med til at hæve koncerten op til noget særligt, fordi der skete noget med musikken, som gjorde den større og mere mægtig. Løftede den op til et andet niveau. Og især Helhorse syntes at have haft gavn af projektet, for aldrig har deres musik stået så skarpt.
Djævlen ligger i detaljen, og én af detaljerne, som virkede hjemsøgt, var teknikken. Der var til at begynde med bøvl med baggear og PA i en grad, så der ikke rigtig kom så meget ud til folk. Det blev dog fikset i løbet af relativt kort tid, og uden at musikerne så ud, som om de havde tabt modet på den baggrund. Herefter fremstod koncerten nærværende og vibrerende, på en måde hvor helheden virkelig var mere end summen af enkeltdelene.
Det var kort og godt en ganske særlig koncert. Mere af den slags, Roskilde.