Metallen sejrede på Vestegnen

Metallen sejrede på Vestegnen

Oppe imod Nordic Noise og Champions League-finale kæmpede Artillery og tre tapre og stolte supportbands en brav indsats i Viften i Rødovre og sørgede for en klar sejr til metallen.

Spillested
Genre
Trackliste
Artillery - karakter: 5
Forcentury - karakter: 3
Electric Hellride - karakter: 4
RunDown - karakter: 3
Fotograf
Casper Villumsen & Lars Schmidt
Forfatter
Karakter
4

Thrashpionererne i Artillery leverer altid - og det uanset spillested, tekniske problemer, få publikummer og anden modgang. Lørdag aften ved en yderst vellykket metalfest i kulturhuset Viften i Rødovre var ingen undtagelse.

Artillery var aftenens hovednavn og levede fornemt op til betegnelsen i det gode selskab med opkomlingene RunDown og Electric Hellride samt de mere etablerede Forcentury.

Kulturhuset Viften, der musikalsk set ellers mest har markeret sig som et af de steder, hvor de seriøst fedeste navne spiller på Copenhagen Jazz Festival, har med en lang række koncertaftener i forskellige genrer tænkt sig at hive rockens undergrund frem i lyset.

En god chance at give de håbefulde bands, som her får mulighed for at prøve sig selv af i et setup med stor scene, ordentlig lyd og lys og faktisk med mulighed for at indspille koncerter live.

Selve aftenen

Men Artillerys sæt var ikke mange sekunder gammelt, før problemerne væltede ned. Guitarist Michael Stützers guitarrem røg - og så røg der også en streng. Men hvorfor stoppe showet af den grund? Nej, de kløede på med næsten halvanden times hårdt rykkende, yderst velspillet melodisk thrash. Og et sæt rigtig fint garneret med flere numre fra bandets seneste album, 'Legions'.

Aftenen startede med et lille håndfuld unge knægte fra Rødovre, som vi kommer til at høre meget mere til: RunDown, der spiller teknisk avanceret thrash med dødsgrowl i vokalen, hvad enten det kommer fra bassisten eller den tjekkede, legesyge trommeslager, hvis tekniske kunne giver RunDown et interessant, progressivt tilsnit. Læg hertil spændende melodiske elementer i riff og guitarlinjer.

Electric Hellride fulgte op og viste, at de i dén grad er helt og aldeles klar til næste skridt op ad stigen og væk fra undergrunden. "El Hell" lagde fra kaj med det, der er bandets absolutte styrker: den høje energi og yderst udadvendte sceneoptræden. Overbevisende, rutineret, levende.

På plade kan man godt foranlediges til at mene, at Electric Hellride bevæger sig trygt rundt i den gøteborgske melodød, men live er drengene langt mere rå og gennemthrashede. De er dog klart stærkest, når der skrues lidt ned for det hæsblæsende tempo, og bandet lader sig gribe af det dybe, metalliske groove, som den mere end habile rytmesektion lægger som bund.

Og det helt vidunderlige ved El Hell er bandets spilleglæde. Der growles ondt om grumme, sorte ting  - og det serveres med glæde, smil og flabet rækken tunge i én uendelighed. Befriende med et orkester, der så åbenlyst elsker at stå på scenen og give den gas.

Aftenens tredje navn var det noget mere etablerede Forcentury, som blev begunstiget med noget bedre lyd end aftenens to første bands. Og som også spekulerede i sceneshow i et tætspillet power metallisk sæt, der fik én til at tænke, at hvor er det fedt, at der bare stadig er bands, som gør alt for at bevare metallens sjæl. Det gør Forcentury - der i øvrigt nu skal til at finde sig en ny sanger, efter at Johnn Thunder har bebudet sin afgang.

Men flere af denne her slags aftener, tak. Og gerne overalt i landet. Kulturhusene landet over burde som Viften samarbejde langt mere med undergrunden.