Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Metallica har det stadig

Populær
Updated
_MG_9340
20240526_220754
20240526_212746(1)
20240526_212638
_MG_9447
20240526_212255
20240526_221415
_MG_9252

Der var ingen metaltræthed at spore hos Metallica, der leverede både deep-cuts og livedebut på nyt nummer i München.

Kunstner
Dato
26-05-2024
Genre
Trackliste
1.Creeping Death
2.Harvester of Sorrow
3.Hit the Lights
4.Ride the Lightning
5.72 Seasons
6.If Darkness Had a Son
7.(Welcome Home)Sanitarium
8.Inamorata..
9.Call of Ktulu
10.No Leaf Clover
11.Wherever I May Roam
12.Moth Into Flame
13.Fight Fire With Fire
14.Breadfan
15.One
16.Enter Sandman
Koncertarrangør
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
4

Søndag aften på det olympiske stadion i München, sørgede Metallica for at give deres fans en god aften, hvor der var både nyt, gammelt og lidt derimellem til dem, der skulle se bandet for første gang, samt til dem, der skrev koncert nummer 129 med Lars Ulrich og co. bag øret.

For her 43 år inde i karrieren er der mange, der har set dem før. Så hvordan holder man det friskt, også for dem, der har været med fra begyndelsen? Både bandmedlemmer og fans. Metallica har eksperimenteret med lidt af hvert. Snakepit, hvor publikum kom ind at stå midt i scenen tilbage i starten af halvfemserne. Så en koncert med et symfoniorkester. Invitere publikum op på scenen. Lade fans med billet vælge, hvilke sange der skal spilles.

Denne gang er det "no repeat weekend". Et begreb planket fra amerikansk radio, hvor man ikke spiller det samme nummer to gange i løbet af en hel weekend. Således også Metallica i 2023 og 2024.

Fredag aften i München havde de spillet 'Nothing Else Matters', 'Master of Puppets' og 'Orion'. Så vi vidste, at de ikke ville komme søndag aften. Men hvad så? Tjo, der havde Metallica lidt overraskelser oppe i ærmet.

De startede kækt med 'Creeping Death', 'Harvester of Sorrow' og 'Hit the Lights'. Så fik man da kælet for de fans, der har været med i årtier. Derefter videre i 'Ride the Lightning', og først ved femte nummer blev der plads til noget nyt. Titelnummeret fra den seneste plade, '72 Seasons'.

Umiddelbart derefter endnu en ny, der blev fulgt op af 'Welcome Home Sanitarium' og så kunne guitarist Kirk Hammett og bassist Rob Trujillo underholde med lidt lokal, tysk musik i et par minutter, mens forsanger James Hetfield og trommeslager Lars Ulrich fik sig en pause.

Den må have gjort underværker, for i anden halvdel af koncerten blev der åbnet op for sluserne. Der var simpelthen livedebut på nummeret 'Inamorata', som Hetfield annoncerede som en personlig favorit. Så den instrumentale 'Call of Ktulu', hvor Lars Ulrich fik tiltusket sig en rød-hvid bøllehat fra publikum, han kunne sidde med undervejs.

På den nyere 'No Leaf Clover' lukkede Hetfield for alvor op for stemmen, og viste, at den stadig er stærk. Det kan godt være, at Hetfield var hæs dengang i Royal Arena for år tilbage, men på både vokal og guitar var han sikker i sin levering denne søndag i München. Og på 'Wherever I May Roam' spillede Kirk Hammett soloen så godt, at man var lige ved at tro, det var playback. Akkurat som Rob Trujillos bas gik tydeligt igennem i samtlige numre.

Inde i Snakepit havde der siddet en lille dreng på skuldrene under hele koncerten med et papskilt, hvor der stod, at han gerne ville bytte trommestikker med Lars Ulrich. Tålmodigheden og ihærdigheden blev belønnet, og han blev simpelthen hevet op bag tønderne og fik lov at spille lidt. Naturligvis ikke noget, der gik ubemærket hen, og hele det olympisk stadion brød ud i glædesbrøl. Det kan noget, når over 65.000 stemmebånd giver sig hen på samme tid. Og i Snakepit blev bassisten også pludselig båret tværs gennem ormegården af de mest dedikerede fans.

Til sidst gjorde Metallica det af med aftenen med 'Moth Into Flame', 'Fight Fire With Fire', et lækkert covernummer i Budgies 'Breadfan' og så de to store hits, 'One' og 'Enter Sandman' at gå hjem på. To effektive timer, der viste, at Metallica stadig kan, når de vil. Folk med billet til Parken kan roligt glæde sig. Nuvel, selvom Parken er vores store hjemmebane, så matcher kulissen næppe helt det olympiske stadion i München, men når Lars Ulrich har hjemmebane, så plejer Metallica at kunne hive lidt ekstra ud af ærmet, der kan kompensere for eventuelle lydmæssige udfordringer i katedralen på Østerbro.