Roadburn 19: Læder, sæd og hælved!
Mere! Vildere! Hurtigere! Midnight fik øllene til at glide hurtigere ned, og mindede os om alle de bedste ting i livet, hvis vi da nogensinde var i tvivl.
2. All Hail Hell
3. Evil Like a Knife
4. Prowling Leather
5. The Final Rape of Night
6. Satanic Royalty
7. Lust, Filth and Sleaze
8. Poison Trash
9. Rabid!
10. You Can't Stop Steel
11. Endless Slut
12. Unholy and Rotten
13. Necromania
14. Rip This Hell
”Total Satisfaction is what you're giving me
Ten pounds of flesh as they bounce before my eyes
The only milk I'll ever need
You give me lust, you give me sleaze
I'm gonna bust, when you're down on your knees
You give me lust, filth and sleaze”
Ingen metroseksuelle dyder her! Midnights lyriske univers er så umiskendeligt råt og mandigt! Sex, bajer, læder og helvede er meningen med livet, og hvor har de dog ret!
Da lejligheden derfor bød sig for endelig at få set Jamie Walters (nej, ikke tørvetrilleren fra Beverly Hills) og hans såkaldte midnight mistresses var der naturligvis ingen diskussion. Midnight er lyden af beskidt Venom, tilsat et skud NWOBHM-melodiøsitet ala tidlig Diamond Head, med en vokal lige så beskidt som Wattie Buchan (The Exploited) og tekster lige så utvetydigt baseret på metal-klicheer som Manowar. Midnight er de seje drenge fra skolegården ingen andre tør lege med, og som de stod der med deres sorte masker, nitter og læderjakker og høvlede den ene speed metal-perle af efter den anden var det håbløst ikke at lade sig rive med af festen.
Midnight var os bekendt, den eneste koncert på hele Roadburn 2019, der resulterede i en circle pit af format, og øllen flød og fløj overalt. Frankenstein-tatoveringen på Jamies overarm afslørede, sammen med hans muskuløse smadren på guitarstrengene, en tydelig inspiration fra Doyle (Misfits), og råstyrken smittede af på stemningen i den store De Koepelhal, som kun blev mere og mere løssluppen, i takt med indtaget af bajere.
Simpliciteten havde dog også sin bagside, og hvor Midnight gjorde marginalt lidt ud af at henvende sig til publikum, udover at gøre opmærksom på at det var deres første koncert i Europa siden 2015, så blev det en af de koncerter, hvor de havde mere travlt med at spille endnu en 3-minutters sang end at risikere at afbryde festen. En chance de meget gerne måtte have taget, og hvor seje teksterne end er, så skulle man kende dem i forvejen for at kunne decifrere Jamies punkede brøl. ”Vildere! Vildere!” var det eneste krudt i bøssen. Det blev bare aldrig hverken mere eller mindre vildt end det, men mindre kan gøre det, når festen var med dem. Vi havde det sjovt i pitten, og var en del mere våd og mørbanket derefter.
...og så lad os endnu engang minde hinanden om, hvor helvedes smuk en verden vi lever i ifølge Midnight:
”The flesh is burning now
The blood starts to boil
Don't want no God or Devil
To no one I am loyal
The pain is what I need
It feels oh so nice
I'd rather fry down here
Than freeze in Heaven's ice”
('All Hail Hell')