Mustaine på det jævne
Populær
Megadeth fik en time på "The Big Four"-scenen og kvitterede med at spille hele 'Rust in Peace' og ikke ret meget andet.
02. Hangar 18
03. Take No Prisoners
04. Five Magics
05. Poison Was the Cure
06. Lucretia
07. Tornado of Souls
08. Dawn Patrol
09. Rust in Peace... Polaris
10. Head Crusher
11. Sweating Bullets
12. Symphony Of Destruction
13. Peace Sells
Det er kun en håndfuld dage siden jeg sidst anmeldte Megadeth. Her blæste lyden væk på Copenhell, så i Warszawa havde Mustaine og co. muligheden for at få oprejsning. Det gjorde de rent lydmæssigt, men det var så også det.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Mustaine, Ellefson, Broderick og Drover kan deres kram. Teknisk er de rigtig gode og opførslen af 'Rust in Peace' var også så god som den kunne blive. Men Mustaine glimrede endnu engang med sit totale fravær af interaktion med publikum. Kun 'Headcrusher' blev dedikeret til de forreste publikummer, ellers var der hverken salgstaler eller smalltalk. 'Rust in Peace' blev bare liret af fra start til slut, og derefter kom 'Sweating Bullets', 'Symphony of Destruction' og 'Peace Sells', og så var den potte ude.
Jeg savnede lidt energi fra scenen ud mod publikum og den synergieffekt, det skaber ved at publikum bliver hidset endnu mere op. Her kom intet. Kun musikken. Og her kunne man ikke sætte en finger på noget. For mig var opførslen af jubilæumspladen ikke speciel fordi jeg havde fået den få dage forinden, men for rigtig mange andre var det nok første gang de oplevede det, så på den måde var setlisten jo lige i skabet.
Der manglede bare lidt indlevelse. Jeg ville gerne have kunnet mærke på Dave Mustaine, at også han syntes det var fedt at være med til "The Big Four"-arrangementet. For det fik vi egentlig aldrig at vide.