Nostalgi som bare pokker
Populær
Artillery med opvarmning fra et band, der trak Mercyful Fate numre og meget andet godt op af hatten, var en glimrende dobbelt historielektion.
Rise Above It All
By Inheritance
The Challenge
When Death Comes
Cybermind
10.000 Devils
Bombfood
Upon My Cross I Crawl
The Almighty
Sandbox Philosophy
Khomaniac
------
Terror Squad
Out of the Sky
The End
Der var engang, hvor Artillery var Danmarks bedste bud på et internationalt metalnavn. Det lykkedes ikke helt på grund af mange uheldige omstændigheder - bandet forblev kult og nostalgi for folk med hjertet på rette sted. Og med vægt på nostalgien var opvarmerne i ligeledes hjemlige Serpents Saints castet helt korrekt til denne mini-tour.
Og hvorfor så det – jo, fordi Serpent Saints i den grad aktiverede nostalgi-knappen og nærmest fremtvang tårer i øjnene på folk. Det gjorde ikke så meget, at den lånte forsanger fra Ripe ikke klarede skærene lige godt igennem publikums-pleasere som ’Come to The Sabbath’, ’The Trooper’ og ’Breaking The Law’. Kender man ikke bandsene bag disse originale klassikere, så forbydes man videre læsning i denne artikel!
Til de læsere, der er her endnu, er det jo bekendt, at der skal ganske meget high-pitch vokal til at synge disse sange, noget Michael klarer godt 60-70 % tiden, men der mangler lige det sidste fokus, for han kan egentlig godt gøre det. I store perioder var det dog en ganske imponerende præstation.
Bandet fik også vist, at de absolut kan spille, da de nemlig står uden fast sanger for tiden, og derfor spillede første halvdel af sættet instrumentalt. Der var masser af fede riffs, så der var principielt nok underholdning musikalsk, men en sanger var savnet til lige at piske lidt gang i det. Synd var det også at guitarist, Martin, nærmest var uhørlig i mixet, uanset hvor man placerede sine fødder (og ører).
En tur i artilleriet
Så blev det Artillery-tid. Selvom bandet nu huser flere ”ægte” medlemmer af Artillery end til julekoncerten i 2004, hvor Stützer-brødrene og vokalist Flemming havde lånt et halvt Hatesphere til at fuldende line-uppen, var der betragteligt færre publikummer.
Og det er ellers ikke fordi, den vokale erstatning i Søren er skidt. Han er lidt anderledes i sin stil, men tilfører musikken en god portion energi. Også selvom han gør det bedre på den nye plade, end han klarede det på scenen denne aften.
Strengespillerne på scenen havde det umiddelbart mageligt og trissede stille rundt og lod den unge knægt om den seje attitude. Heldigvis slappede fingrene ikke af – der var jo nær gået ild i gribebrættet af og til. Nyt og gammelt materialet blev lynet derudaf i fin stil. Det var også en fornøjelse at se Carsten på trommer, han lod til at have en enorm spillelyst og –glæde.
Netop glæden var stor hos de fremmødte, der valgte pladsen foran scenen. Der var plads til alle her, for billetsalget var som antydet ikke så fremragende som man kunne håbe, men så var der bedre plads til store armbevægelser og råben med på ”Terror, terror!” i ’Terror Squad’ eller agere ølkor i ’Khomaniac’. For trods et nyt og fortjent rost album, så glemmer bandet ikke klassikerne og publikums ønsker, der blandt andet frembragte en fin ’Bombfood’.
Og til slut ’The End’, der passende rundede ekstranumrene og denne aftens live-musik på The Rock af.
Serpent Saints: 3
Artillery: 4