Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Glohede Nothing i Aalborg

Updated
Nothing1200_72A5253
Nothing1200_72A5227
Nothing1200_72A5261
Nothing1200_72A5287
Vægtløs1200_72A5156
Vægtløs1200_72A5174
Vægtløs1200_72A5104
Vægtløs1200_72A5137

Amerikanske Nothing indtog 1000Fryd i Aalborg sammen med lokale Vægtløs, hvilket blev en sveddryppende sommeraffære.

Kunstner
Titel
+ Vægtløs
Spillested
Dato
19-07-2022
Trackliste
1. July the Fourth
2. Vertigo Flowers
3. Fever Queen
4. Zero Day
5. Somersault
6. Famine Asylum
7. Say Less
8. Get Well
9. Downward Years to Come
10. In Blueberry Memories
11. April Ha Ha
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen
Karakter
3

Det lyder mere romantisk end det var. For sådan en tirsdag aften midt i juli måned var mere klistret end flirtende. Højere luftfugtighed end decibelniveau. 

Alligevel lykkedes det Nothing at holde publikum inde i salen på 1000Fryd. Deres amerikanske shoegaze var ventet og trods det, at datoen var midt i folks sommerferie, så var publikum mødt frem. For at høre Domenic ’Nicky’ Palermo og resten af Nothing fremføre deres forpinte, punkede shoegaze. Fokus var på deres seneste ’The Great Dismal’, der netop er en sumpet omgang amerikansk knurren. 

Der blev da også knurret fra scenekanten. Både over, at Palermo havde lidt knas med udstyret i starten, samt nogle lange, udfordrende dage på landevejene. Der blev åbenbart smadret nogle ribben i Holland, så Nothing lovede, at der ikke ville blive rullet rundt på gulvet denne aften. Med sig havde Palermo også en ny bassist. Aaron Heard nåede kun lige akkurat at medvirke på én plade, og blev tidligere i år erstattet af Christina Michelle. Heard ville hellere være hjemme ved sin søn, så Palermo har igen måtte skifte lidt ud i besætningen. 

Palermo nåede dog at takke folk for at møde op på det varme spillested. For der var varmt. Det var en sveddryppende affære at stå igennem en koncert med så høje temperaturer og luftfugtighed, men folk hoppede og dansede i takt til musikken. Ikke så meget moshpit, men mere en vuggende dans og en afmålt begejstring for musikken.

Afmålt var også lokale Vægtløs, der ligeledes med en smertelig musik skreg sig gennem deres numre. Det var deres kun anden koncert nogensinde, og forsangeren måtte da også ty til det iskolde vand i flasken mellem numrene. Vægtløs fremførte et digt om døden mellem et par af de første numre og spillede så deres afmægtige musik foran et allerede talstærkt publikum til opvarmningsbandet.

”Det er vores kun anden koncert. Elsk hinanden!”, blev der kommanderet før de satte i deres sidste gang og således ganske godt underholdt før Nothing gik på en halv time senere. Begge bands gjorde det udmærket trods en nærmest ulidelig varme.