Copenhell 26: Nu metal-revival eller solstik?
Godt gennemført P.O.D.-show tidligt fredag aften, hvor bandets rap metal-numre rykkede i både heavyhofter og solstegte metalstænger.
Et par dage før Copenhell vendte jeg hjem fra midsommer-weekend i Stockholm. Sidste gang, jeg besøgte byen for over tyve år siden, var jeg i selskab med det dengang pladeaktuelle band P.O.D., der var begyndt at blive godt varme med deres fjerde album 'Satellite'.
Et sympatisk bekendtskab, men indrømmet: P.O.D. er også et af de mange start-00’er bands, der har været langt fra min radar siden da.
Tidligt fredag aften stod P.O.D. spillevende foran undertegnede og menneskemængden ved Hades-scenen, og så var det bare at forholde sig til bandet igen, live og lige på.
P.O.D. satte i gang med de gamle, fuldt fungerende festblæsere, ‘Boom’ fra førnævnte 'Satellite', der fyldte godt i sætlisten, efterfulgt af den perfekt titlede ‘Rock The Party (Off the Hook)’ fra forgængeren ‘The Fundamental Elements of Southtown’.
De numre og dén sangtitel gav forsanger Sonny Sandoval anledning til at få pisket stemningen op fra start, og med et band, der var kommet for at give os groove rockende nu-metal vibrationer med mere. Bandet besidder en rå, fed funk-feeling, og deres rapmetalliske sange gik lige i både heavyhofter og solstegte stænger.
Blandt de nye sange var der den mere tunge ‘Drop’ fra bandets seneste og i alt 11. album, ‘Veritas’ (2024), der blev indspillet med Randy Blythe (Lamb of God) som gæstesanger.
P.O.D. holdt gennemgående kadencen, men dykkede måske en smule henimod slutningen, hvorefter bandet så bare genstartede deres festsolide modus med en stærk afslutnings-triade: først den balladeagtige ‘Youth of the Nation’, der virkelig fik forenet bandet og pladsen, dernæst den dybe og fine ‘Afraid to Die’, mens den sprudlende og skarpt riffede ‘Alive’ lukkede et godt gennemført og - ja - særdeles levende P.O.D.-sæt af.
Aftenen før havde Papa Roach sat overliggeren himmelhøjt, hvilket også de kristent orienterede P.O.D. måtte bøje sig for, men bandets optræden på Copenhell 2026 var både energisk, nærværende og vedkommende.
Er der simpelthen ved at være en småseriøs nu metal-revival under opsejling i disse dage ude på Refshaleøen? Eller har den gamle anmelder her bare fået symptomer på solstik?