Post-rock galore

Post-rock galore

Spanske Toundra og danske Nordsind bød på hver deres version af post-rock, som løftede KB18 op langt over skyerne.

Kunstner
Titel
+ Nordsind
Spillested
Dato
20-05-2018
Genre
Fotograf
PR/Toundra
Karakter
5

Det er søndag. Solen skinner. Det er helligdag i morgen. Hvad gør man? Tager på KB18 med fingerne krydset for god lyd? Ja, det gør man.

Som sagt, så gjort. Og det var denne skribent heldigvis ikke alene om. Og det skulle vise sig, at få stor betydning. For ikke alene og som det første er det altid at foretrække at være til shows med så mange som muligt. Således var godt og vel 100 dukket op.

For det andet har netop KB18 skabt sig et ry, som spillestedet med den ringeste lyd i hovedstaden. Men alt, hvad det kræver for at løfte den, er altså mennesker. Modsat de seneste gange, jeg har været forbi, hvor showsne har været ringe besøgt og efterladt den kælder-agtige sal med en følelse og lyd som en tom dåse.

Desto meget mere optur, at lyden var rgtig god denne søndag. Og det kom i den grad første band til gode.

Dansk opblomstring

Københavnske Nordsind, som eftersigende spillede deres blot fjerde show, indtog scenen og slog an, som et band der har gjort det 100 gange før. Før showet havde jeg blot lyttet overfladisk til deres debut-ep, 'Efterår'. Det kommer til at ændre sig, for godt nok bevæger Nordsind sig ikke ud i nye musikalske opdagelser som sådan, men de har til gengæld mere end styr på deres blanding af post-rock og black metal. Egentlig kunne man kalde dem en mere aggressiv udgave af Explosions in the Sky. Eller Explosions møder Deafheaven.

Inspirationerne fra de to bands fornemmes tydeligt, uden at det er negativt ment i nogen forstand. For der skal stadig komponeres stærke numre – og dem har Nordsind. Memorable og følsomme melodier blander sig med hidsige blastbeats og går lige i både mave og sind.

De fleste af numrene var uden vokal, men Kim Rock fra JustinHate var inde over et par gange og skrige solen væk. Det fungerede godt, omend Nordsind måske har fat i noget ved at være mestendels instrumentale, så gav vokalen et ekstra spark til herlighederne, når den var der.

Et flot show fra et band, som vi forhåbentlig kommer til at høre meget mere til.

Spansk invadering

Aftenens hovednavn, spanske Toundra, var også et helt nyt bekendtskab. Til trods for at bandet har over ti år og fem fuldlængder på samvittigheden, så har jeg altså sovet i timen. For bands af Toundras kaliber går man ikke bare og falder over. De viste sig som det pureste guld.

Modsat Nordsind var Toundra helt igennem instrumentale, men befinder sig også i spændingsfeltet mellem post-rock og post-metal, med vægt på førstnævnte. Store atmosfæriske, til tider smådystre, lydlandskaber bliver momentvis afløst af sludgede riffs eller fuld galop frem.

Jeg fik ikke fat i nogen sangtitler, desværre, men der var ikke ét nummer, som var bare det mindste kedeligt. Utroligt velkomponeret og velspillende. Og Toundra elskede det tydeligvis selv lige så meget, som folk i salen. Hele KB18 sitrede af glæde og vemod – på den gode måde. Faktisk så meget, at bandet halvvejs i sættet stimlede sammen på scenen og krammede hinanden i ren ekstase over, at de er så fedt et band og at publikum følte det mindst lige så meget som dem selv!

Derfor var det heller ikke nogen overraskelse, at de selvfølgelig kom tilbage efter sidste nummer og gav et ekstra til enorm stor begejstring i salen.

Et fremragende band, som der nu skal tjekkes op på – og samtidig er nedtællingen begyndt til den dag, hvor Toundra atter rammer vores lille dam.