RF’14: Sømmet fast indtil næste år
Populær
Det aggressive, men sympatiske power violence-band Nails spillede både med musklerne og hjertet og lukkede søndag aften Pavilion af for i år med brutal manér.
Roskilde Festival har for vane at programsætte et band med opløftende rockende nosser til at lukke Pavilion-teltet. Sidste år var det The Bots, der lukkede Pavilion, forrige år Suicide Silence, og i 2008 var det Jay Reatard, der lukkede den scene på Roskilde, der - trods tiltag med nye scener and what not - forbliver festivalens bedste. I år havde Roskilde så sat ingen ringere end ondskabsfulde, amerikanske Nails til at fungere som festivalens bloddryppende punktum for den del af publikum, der foretrækker at vride deres tiltagende søndagsabstinenssved af sig ved at pumpe knytnæver i vejret, headbange manisk og lade sig omslutte af generel fysisk ondskab.
Den californiske kvartet i Nails spiller med muskler i en musikalsk arena, der er lige så fattig på stilistiske overraskelser, som den er rig på overrumplende voldsomhed. Der trækkes på både crust, dødsmetal, grindcore og good old dirty heavy metal, og dette sammensurium af ekstreme genrer blandet med såvel indlevelsesstærke riffs og herlige øretævemotiverende breaks, blandes forløsende sammen til en kompakt v-o-l-d-s-o-m-! masse. Originalitet skal man lede længe efter i Nails' univers, og tog de sin forkærlighed for Dimebag Darrell og blandede den med eksempelvis også en forkærlighed for Voivods mere progressive Piggy, så ville der måske være en chance for, at man rent faktisk kunne blive taget med bukserne nede om anklerne. Nogle gange vægter vrede og nosser dog tungt nok i sig selv!
Og udover at Nails vitterligt har det sangmateriale, der skal til, var de søndag aften på Pavilion ualmindeligt veloplagte, samtidig med at de spillede med en styrke som kun de få, og desuden var lige så sympatiske at tilbringe tid med, som deres sangmateriale er herligt brutalt. Tidligere i koncerten fortalte forsanger Todd Jones desuden, at bandet to gange tidligere har været inviteret til at spille på Roskilde, men at de ikke har haft mulighed for komme disse par gange. At de var begejstrede for, at tredje gang endelig var lykkens gang for Nails og Roskilde, var koncerten ét stort bevis på. Nails var fucking brutale, og de gjorde metalgenren stolt.
Publikum gjorde desuden Nails stolte ved at tæske mere igennem under koncerten, end man i det hele taget ellers oplevede på årets festival. Der var kort sagt en symbiose af sund hidsighed på spil mellem band og publikum, der virkede stimulerende på os søndagstrætte skiderikker, der foretrak at stå lidt til siden for midten og headbange for os selv. Symbiosen fik os på yderplanken til at leve os endnu mere ind i musikken, og det er svært at forestille sig en mere opløftende afslutning på metalprogrammet for Roskilde 2014. Brutal as fuck – and what a party!
">
">