RF 23: Fortiden løftet ind i nutiden
Nova Twins havde succes med at tage en slidt genre, defineret af sin samtid, og gøre rap-rocken spændende og indlevende.
Det var for alvor blevet nat på Eos. Sporadisk oplyst var scenen parat til at tage imod publikum. Parat til at forkæle det begrænsede fremmøde med engelsk rap-metal/rock. Nova Twins fik et mindre boost i karrieren ved udgivelsen af sidste års ‘Supernova’. En plade og et boost der har resulteret i optræden på flere, større festivaler rundt omkring i Europa - og nu Roskilde Festival, i ly af natten.
Et mørke der blev afbrudt af et stort, lysende spørgsmålstegn, båret af en festivaldeltager. Sandsynligvis med formålet at samle folk, men symbolikken var slående. Hvad kunne vi egentlig forvente af duoen på scenen?
Svaret blev leveret hurtigt og kompetent som englænderne åbnede ballet og kastede sig ud i ‘Fire & Ice’ fra netop ‘Supernova’. En eminent og veleksekveret start. Amy Love rappede sig igennem nummeret, med masser af attitude og et kompetent flow. Som rygrad stod Georgia South stærkt på scenen. Solidt plantet med bassen. Den tunge bund, der definerede størstedelen af koncerten.
Det højenergiske åbningsnummer blev fulgt op af ‘Cleopatra’, mens publikum stille og roligt begyndte at røre på sig. Energien på scenen forplantede sig elegant ud blandt de forreste rækker og skabte et øjeblik, hvor Roskilde Festival igen lugtede af de glade 90’ere. Dengang rap-metal/rock var nyt og spændende. Nyt var det ikke, men Nova Twins formåede alligevel at pumpe publikum godt op, i takt med at regnen stille og roligt begyndte at falde.
Den ærlige succes
Det pissede ned som vi fik den eminente ‘K.M.B.’. Pitten begyndte at føles levende og rytmerne fra det bastunge nummer forplantede sig elegant. Vi fandt vores mentale koben frem og udøvede selvtægt, og alt føltes helt perfekt. Duen i front havde succes med at lokke os med ned i kaninhullet. Fyldt med ubehag og vold. ‘Sleep Paralysis’ dundrede af sted mens Love snoede sig rundt på scenen - overskudsagtige og med en glæde, der står i stærk kontrast til bandets dramatiske tekster.
Mens regnen silede ned valgte vi vores kæmper, Nova Twins valgte deres og sammen kastede publikum og band sig ud i ‘Choose Your Fighter’. Et pit-indbydende nummer, der lykkedes med netop det formål.
Generelt set var det spændende at opleve den engelske duo. Koncerten og energien var ikke ulig hvad Fever 333 forsøgte at skabe på Copenhell tidligere på måneden. Modsat Aalon Butlers projekt fremstod Nova Twins dog ærlige. Uden bagtanker, med det simple formål at skabe en mindeværdig oplevelse. En simpel succesparameter, som duoen efterfølgende kunne sætte et stort fedt check-tegn ved.
Nuvel, det var ikke hele koncerten der var lige spændende. Ligesom bandet heller ikke helt lykkedes med at fastholde publikum i den silende regn – men når bandet ramte et højdepunkt, lykkedes Nova Twins med at skabe et moment af magi. Det lykkedes ditto for bandet at fremstå som mere end blot et minde om en tid der var engang. At fremstå nyt, levende og interessant. Mon ikke vi ser briterne i Danmark igen inden længe.