RF 25: Libanesisk hypnose
Den libanesiske eksperimentalrock-sekstet Sanam trak os rundt i genrerne på Gloria-scenen, og selvom koncerten var "noget andet", var den underligt uforløst.
Det er det, Roskilde især kan: Trække nogle musikalske navne frem, som man ikke ellers har mulighed for at opleve her i landet. For eksempel. Sanam. Et eksperimenterende band fra Libanon, der fusionerer lokale musiktraditioner med Vestens. Og hvilket bedre sted at præsentere det end i Gloria-scenens minijungle-agtige opsætning?
Anført af Sandy Chamoun på alsidig vokal doserede sekstetten primært med hypnotisk krautrock for guitar, bas og trommer, men også tilsat buzuq og elektroniske effekter. Netop kraut-inspiration giver mening, da man kan læse i Roskildes program, at bandet fandt sammen som ligesindede til en festival i Beirut, kurateret af Fausts Hans Joachim Irmler …
Sanams guitarist, Anthony Sahyoun, betjente også flere gange sin guitar med violinbue, og det var nok ikke en tilfældighed, at Chamoun også i de stunder havde nogle Robert Plantske fraseringer. Så var det næsten blues. Det næste øjeblik mindede musikken om Silver Apples’ elektroniske staccato-rock, og der var også strejf af post-rock og såmænd chillwave.
Men Sanam var bedst, når de var lidt deres egne, når de var hypnotiske - så fik de også de omkring 100 fremmødte med sig. Når de brød musikken op, afbrød den, skabte kaos, når Chamoun gik fuld muezzin på sin vokal, og det føltes som mere end “bare” et forsøg på at kombinere Østens og Vestens traditioner. Som det var, virkede koncerten underligt uforløst. Formentlig, fordi Sanam endnu ikke har materialet til for alvor at bakke deres mission op?
Måske næste gang Roskilde inviterer?