RF 26: Ikke bare et packageband
Koya er meget mere end et eller andet metalindslag, men lyden på Eos forhindrede dem i at demonstrere det.
2. Ruiner
3. Effigy
4. Charmer
5. Grave
6. Storm before the calm
7. Pig wine
8. Burn
9. End
10. Embers
De sidste par år, har aalborgensiske Koya sat et kraftigt mærke på den danske metal og hardcorescene. I den tid har aalborgenserne indtaget de danske scener med enorm selvsikkerhed gennem deres energiske og tilstedeværende live shows og ved hjælp af deres hyppige, tidstypiske og underholdende some opslag. Derfor var det også helt rigtige tidspunkt for bandet, at spille på Roskilde Festival, da de med deres "Scandinavian Darkness" rammer tidens ånd.
Det var også med selvsikkerhed og høj energi at Koya trådte ind på Eos og bragede igennem med 'Mountain' til et desværre temmelig fattigt fremmøde.
Desværre var lyden ikke med bandet. Den tynde lyd på Eos gjorde slet ikke Koyas store riffs retfærdighed. Rytmesektionen med Patrick Serenas smadderbas og Søren Pedersens buldertrommer gik fint igennem, men Magnus Klemmen og Allan Pedersens guitarer var næsten ikke til at høre. Jeg synes desværre det sker for ofte på Eos, at lyden er dårlig, og bands, der larmer, bliver bare særligt hårdt ramt, især hvis man står oppe foran.
Heldigvis for Koya, er Roskilde Festivals publikum taknemmeligt og sammen med bandets intense spilleglæde, sikrede de en høj energi og konstant circle pit koncerten igennem, ligesom der også var lejlighedsvise robådspits. Eller kort sagt: Alt hvad der hører sig til på en festival af gak og løjer. Undervejs blev der endda skænket gaver til folket i form af hvide svedarmbånd. Husk: publikum kan altid godt lide gaver.
Og det hele blev naturligvis også hjulpet på vej af Koyas fremragende frontperson, Martin Jørgensen, der med sine onde grin og kommanderende tilstedeværelse, kunne have været en glimrende Batman-skurk i et andet liv. Om ikke andet blev vi beordret til at spidse danskoene til Koyas til singlen 'Pig Wine'. Her nåede koncerten sit klimaks.
Som vi nærmede os koncertens ende, fik vi et nyt nummer, 'Burn', fra Koyas kommende plade. "Et shoutout til musikken, der larmer - musikken vores bedsteforældre ikke kan lide", deklarerede Martin Jørgensen. Det er lige præcis det, vi var samlet om. Her gav den en hyldest til den for nyligt afdøde Peter Clement Lund fra Kollapse, der om nogen har været et fyrtårn for den larmende musik her i landet, men som især var tæt sammenflettet med scenen i Aalborg.
Bandet sluttede af med 'Embers', hvor bandet viste sig fra deres mere sårbare side, med et shoegazet og smukt riff, som på dette tidspunkt heldigvis stod mere frem i det ellers mudrede lydbillede.
Den dårlige lyd reducerede desværre Koya til et package metalband, som folk dukker op til for at smadre igennem til, ligesom Vægtløs sidste år. I den rolle befinder Koya sig noget bedre end førnævnte. Koya gjorde præcis det de skulle og det, der var forventet af dem, men den dårlige lyd forhindrede dem i at skabe den forbindelse til publikum, som deres kraftfulde og medrivende musik ellers er i stand til.