RMF 2010 – Tungt tempo skaber fest

RMF 2010 – Tungt tempo skaber fest

Festen kom for alvor i gang til fredagsprogrammets Crowbar, der afleverede et meget feststemt publikum til Sepultura, der skulle spille efterfølgende.

Kunstner
Spillested
Dato
16-04-2010
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

”Jeg er ikke kommet hele vejen fra New Orleans, Louisiana, for at høre jer sige ’yay…’”. Ordene var Kirk Windsteins, forsanger og guitarist i mægtige Crowbar, og svaret fra publikum kom prompte: ”YEARRRRH!”. Der var nemlig en helt fantastisk stemning og forventning til showet. Og forventningerne blev indfriet.

Publikum fik en rigtig god oplevelse med hjem fra showet, og det sørgede for, at festen var godt i gang til Sepultura efterfølgende som afslutning på fredagens program. Bandet så virkelig ud til at stornyde at spille, og det var en fornøjelse at være vidne til de meget nedstemte toner, og Kirks rolige trissen omkring på scenen. Man kunne kun have respekt for den lille seje mand, der så sandelig havde det berømte glimt i øjet, hvilket gjorde, at man som publikum følte, at man personligt var en vigtig brik for at koncerten ville gå op i en højere enhed. Og så headbangede man lige en tand mere.

Lyden var virkelig fed, og vokalen passede rigtigt godt ind i niveauet, hvor den på nogle af bandets optagelser måske lige er lidt for dominerende i forhold til Kirks vokale udtryk. I Århus denne aften lød det i hvert fald storartet sammen med de tunge, tunge guitarer, der trods det faktum, at de ikke ligefrem blev liret af sted i specielt højt tempo, stadig formåede at sætte en fest i gang.