Roskilde '18: Post-punk med for lidt bid

Roskilde '18: Post-punk med for lidt bid

Alcabean var blevet vist nåde og fik rykket deres koncert til efter landsholdets kamp – men både forlænget spilletid, tabt straffe og for mange anonyme post-punk-numre gjorde opgaven svær for det unge band.

Kunstner
Dato
01-07-2018
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Karakter
3

Til trods for at Roskilde Festival havde valgt at rykke Alcabeans koncert til efter Danmarks kamp mod Kroatien, så endte kampen som bekendt med at gå i overtid og til sidst straffe. Og derfor måtte det unge københavnske band alligevel tage kampen op mod landsholdet.

I starten var der af samme årsag ikke mange foran Rising – og da først straffesparkene skulle tages, forduftede flere for at se den nervepirrende afgørelse hos den nærmeste lille forsamlig stimlet sammen omkring en smartphone.

"Ved nogen, hvad der står?" spurgte Alcabeans forsanger efter de første numre.

Da afgørelsen så heller ikke faldt gunstigt ud, faldt stemningen på hele pladsen en rum tid, om end det også lod til, at flere fandt vej til Alcabean.

Og her blev de mødt af fem unge drenge med styr på stilen og attituden, men som stadig har masser at arbejde med, hvis bandets post-punk med hang til støj skal løftes yderligere. Trådene til forbilleder som Interpol og Sonic Youth var meget tydelige, mens der også var flere paralleller til Kashmir. I melodierne og teksterne, som emmede af ungdommelig forvirring og slidte fraser om tabt kærlighed.

Bandet spillede godt, men numrene flød for meget sammen og løftede sjældent Alcabean ud af inspirationernes skygge. Det var tiltrængt, når de skiftede gear og lod guitarene støje igennem – og måske også her, at Alcabean burde sætte deres frø for fremtiden. Deres spæde alder taget i betragtning, er der uden tvivl masser af rum for udvikling. Hverken evnerne eller energien mangler – kun de mere personlige sange.