Roskilde Festival ’15: Vikingerne kæmpede forgæves
Populær
En uforskyldt forsinkelse og et for stort telt med en lyd, der ikke gjorde noget godt for Enslaved, var næsten skyld i, at koncerten kuldsejlede. Nordmændene kom dog sikkert i land på målstregen.
2. Ruun
3. Death in the Eyes of Dawn
4. Building With Fire
5. Fusion of Sense and Earth
6. In Times
7. Allfǫðr Oðinn
8. Isa
Sidst Enslaved stod på Dyrskuepladsen var for ti år siden. Blot få måneder efter de havde spillet for første gang på dansk grund i København og Århus. En temmelig sen ankomst for et band fra vores naboland, der på det tidspunkt var fjorten år og otte plader inde i karrieren.
Men den sene ankomst har været et ret simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel, forklarede frontmand Grutle Kjellson, da vi for få måneder siden interviewede ham i kølvandet på ’In Times’.
Enslaveds historik i Danmark er nemlig rimelig generel for black metal. Fra forhadt og farlig i 90’erne til fascinerende og stueren i 00’erne.
Enslaved har godt nok aldrig betegnet sig selv som black metal, hvis genren skal defineres ud fra det okkulte og satanismen, men derimod som progressiv ekstremmetal med et image og univers, der konsekvent har dyrket Nordens mytologi. I Enslaveds tilfælde derfor døbt vikingemetal.
Men stilistisk har gruppen udviklet sig enormt gennem karrieren på 25 år. Og kontrasten mellem nyt og gammelt var i den grad til at høre, da nordmændene måtte gå på Avalon over en time forsinket, da forrige band på scenen, Einstürzende Neubauten, angiveligt havde optrådt som amatørnisser og smadret tidsplanen. Desværre med det resultat, at uforskyldte Enslaved kolliderede med Lamb of God, der trak det længste strå om publikummets gunst.
Men tilbage til kontrasten. ”Det næste nummer er fra vores første split-plade med et band, jeg ikke husker, hvem er,” proklamerede Grutle Kjellson spydigt små 45 minutter inde i koncerten.
Den kvikke fan var naturligvis klar over, at der her var tale om ’Hordanes Land’, de udsendte i 1993 sammen med Emperor. I øvrigt dengang Enslaved havde den suveræne Trym Torson på trommerne, som få år efter netop skiftede over i Emperor.
Om Grutle Kjellson har et horn i siden på landsmændene, eller bemærkningen om forglemmelsen var en munterhed, var ikke lige sådan til at tyde. Men uanset hvad, så fik Roskilde Festival fredag aften en tur tilbage i tiden, da den norske scene var farlig og nyskabende.
I otte minutter tordnede ’Allfaðr Oðinn’ fandenivoldsk løs med Kjellsons rå growl og nådesløse skrig. Det var lyden og oplevelsen af vikingemetallens spæde år, som Enslaved var med til at udvikle og definere.
Meget er sket siden i bandet. Om det er for det bedre eller værre, er en smagssag. Enslaved er dog blevet kritikernes førsteelsker, hver eneste gang nordmændene udsender nyt. Seneste og skamroste ’In Times’ er ingen undtagelse. Tre numre fik vi herfra, hvor især keyboardist og co-sanger Herbrand Larsen er fremtrædende med sin rene vokal, der væves sammen med Kjellsons mere sparsomme growl i kompositionerne.
Vekselvirkningen fremstod flad i det temmelig tomme og store Avalon-telt, hvor lydforholdene kvalte dynamikken i musikken. Enslaved var endnu et af festivalens metalnavne, der havde hørt hjemme på Pavilion, hvor rammerne er mere intime og akustikken bedre.
Både stedet og den irriterende forsinkelse var absolut ikke i de norske vikingers favør. Selv tog gruppen dog det hele med højt humør og fik både skålet, fortalt vittigheder og sunget lidt af Gasolins ’Langebro’ i løbet af den times tid, hvor koncerten havde kurs mod en kuldsejlet oplevelse.
Den afsluttende gigant fra fortiden ’Allfǫðr Oðinn’ og hittet ’Isa’ gav dog nok medvind i sejlene, til at Enslaved ikke sank helt mod bunden, men kom sikkert i land med en godkendt sejr.