Sort musik uden høreskader
Populær
Dark Funeral gav publikum ved Pandæmonium en udmærket omgang svensk black metal, der manglede et lille drej på volumenknappen for at være blevet rigtig god.
2. The Arrival of Satan's Empire
3. The Secrets of the Black Arts
4. Hail Murder
5. As I Ascend
6. Nail Them to the Cross
7. My Funeral
8. Where Shadows Forever Reign
Udover norske Abbath var det Dark Funeral, der skulle stå for festivalens mørkeste indslag. Black metal, som vore skandinaviske brødre gjorde så berømt og berygtet i halvfemserne. Med den nye ’Where Shadows Forever Reign’ i ryggen var Dark Funeral et oplagt band at smide på Copenhell. Svenskerne havde da også draperet hele Pandæmonium i plakater og flag med illustrationerne fra netop denne plade, der tematisk så fint henviser til såvel pladen og genren som helhed.
Derudover tonede Dark Funeral også selv frem i klassisk positur. Ansigtsmaling, nitter og læderrustninger gjorde, at helhedsindtrykket var på plads. Det eneste minus var sådan set bare, at det var, som om der ikke var blevet skruet ordentligt op. Der manglede simpelthen lidt pondus og volumen.
Tidspunktet var helt perfekt i øvrigt. Lørdag aften 22.15. Mørket var lige akkurat faldet på så meget, som det nu kan i slutningen af juni måned. Regnen lurede hele tiden, og bandet spillede, som gjaldt det livet. De startede med nogle af deres kendinge, hvor specielt ’The Secrets Of The Black Arts’ naturligvis gav både fællessang og stor aktivitet i pitten foran scenen, hvor publikum bragede ind i hinanden i en skøn forening af aggression og passion for den sorte musik.
Der blev mere roligt til ’As I Ascend’, der er fra den nye plade. Det ville forsanger Andreas Vingbäck ikke have siddende på sig, så han brølede igennem da ’Nailed to the Cross’ blev annonceret, og så fik han ellers vækket publikum med syvtommersøm gennem håndfladerne. Derefter så Dark Funeral sig ikke tilbage og bankede gennem ’My Funeral ’ og den afsluttende sang, der var titelnummeret på den nye plade. Der var således masser af gang i den, også til de fleste af de nye sange.
Afslutningen passede lige akkurat med, at folket havde fået en lille times sort musik før nattens midnatsmesse på den store scene begyndte. For lige efter Dark Funeral var det tid til hovednavnet Black Sabbath. Det bliver næppe mørkere, end det var denne lørdag nat, lige foreløbig på Refshaleøen.